Udtalelse i forbindelse med bombe bragt til sprængning på Hotel Jørgensen

11.09.2010



P R E S S E M E D D E L E L S E


 


Tidligere i dag blev en bombe bragt til sprængning i en kælder under Hotel Jørgensen i det indre København. Den formodede gerningsmand undløb fra...

P R E S S E M E D D E L E L S E

 

Tidligere i dag blev en bombe bragt til sprængning i en kælder under Hotel Jørgensen i det indre København. Den formodede gerningsmand undløb fra stedet, men blev senere pågrebet i Ørstedsparken.

PET arbejder tæt sammen med Københavns Politi i sagen. Enheder fra PET har således været indsat bl.a. i forbindelse med pågribelsen og uskadeliggørelsen af den formodede gerningsmand, og PET bistår i øvrigt Københavns Politi i den fortsatte efterforskning af sagen.

”Der foregår en massiv efterforskning, men det er endnu for tidligt med sikkerhed at sige, om der er tale om en terrorrelateret forbrydelse eller anden form for alvorlig kriminalitet”, siger PET’s chef Jakob Scharf.