Spring til hovedindhold

Forslag

Ansættelsesprocessen

Ansættelsesprocessen er lidt anderledes i PET end i andre organisationer. Blandt andet fylder fortrolighed en hel del.

Fra ansøgning til ansættelse
Når du søger arbejde hos PET, kan det være, at din omgangskreds finder dit potentielle nye arbejde interessant. Vi anbefaler derfor allerede inden, du søger job i PET, at du udviser diskretion i forhold til, at du søger et job i PET. Det gælder både i relation til familie, venner, din generelle omgangskreds og sociale medier.
Du søger job hos PET online og kan finde vores stillingsopslag på vores hjemmeside og på politiets hjemmeside. Når du har søgt en stilling, modtager du en automatisk genereret kvittering for, at vi har registreret din ansøgning i vores rekrutteringssystem. Vi vurderer ansøgerne løbende, men afgør først, hvem vi inviterer til en samtale, efter ansøgningsfristen.
Til første samtale vil du for det meste møde en HR-repræsentant, den rekrutterende leder og en fagspecialist på dit område eller et beslægtet fagområde. Forud for samtalen skal du besvare en kognitiv test og nogle gange også en faglig case.

Efter første samtale udvælger vi typisk 2-3 kandidater, der inviteres til en anden samtale. Ved anden samtalen vil du typisk skulle besvare en personprofil og nogle gange en faglig case, der vil indgå som elementer i den samlede vurdering af din ansøgning.

 

Anden samtale foregår i de fleste tilfælde med den rekrutterende leder, en fagspecialist til at vurdere din case-besvarelse og en HR-repræsentant.

Til den tredje samtale møder du et helt nyt ansættelsesudvalg fra andre enheder i PET. Samtalen handler om at få andre øjne på din ansøgning og sikre, at du er egnet til at arbejde i PET. Der er ingen forberedelse til samtalen.
Vi lønforhandler med de ansøgere, som vi vurderer egnede til jobbet efter den tredje samtale. Lønforhandlingen sker i overensstemmelse med gældende overenskomst. Den forhandlede løn vil være gældende, såfremt du tilbydes ansættelse.
På baggrund af hele ansøgningsprocessen vurderer vi, om din profil matcher jobbet. Er det tilfældet, sender vi dig et tilsagn om ansættelse, som er bindende for os som ansættelsesmyndighed. Du kan herefter opsige dit nuværende ansættelsesforhold.
Læs mere om