Gennemførelsen af en straffesag vil i mange tilfælde være den mest effektive måde at modvirke en konkret trussel på. Det gælder i særdeleshed på terrorisme- og ekstremismeområdet.
Målet for PET’s efterforskning er typisk at tilvejebringe et grundlag for proaktivt og efterretningsbaseret at gribe ind tidligt og præcist med henblik på at sikre, at truslen aldrig indtræder. Som led i denne indsats anvendes i vid udstrækning kilder, observationer og andre tekniske indgreb.
PET har et særligt Efterforskningscenter, hvis opgave er at sikre, at PET har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne strafforfølge i sager om terrorisme, ekstremisme og spionage. PET’s efterforskning af straffesager sker, ligesom for det øvrige politis vedkommende, efter reglerne i retsplejeloven.
Efterforskning og strafforfølgning foregår i tæt samarbejde med politiet og anklagemyndigheden. Når PET har efterforsket eksempelvis en terrorsag eller en spionagesag, så bliver sagen – efter aftale med anklagemyndigheden og typisk i forbindelse med den eller de første anholdelser – overdraget til den relevante politikreds, der efterforsker sagen færdig. Herefter overdrages sagen til anklagemyndigheden, som fører sagen i retten. I nogle tilfælde bistår PET i efterforskningen helt indtil retssagen, ligesom PET i nogle sager også bistår med at føre sagen ved retten.
Nedenfor kan du læse mere om en række fremtrædende sager fra de senere år, som PET har efterforsket.
Udvalgte sager de senere år
I 2024 blev sagen om gruppen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz) afgjort i Højesteret.
Sagen drejede sig om tre ledende medlemmer af gruppen ASMLA, som var tiltalt efter terrorparagraffen og for at spionere på dansk jord for en fremmed efterretningstjeneste. Både i by- og landsretten blev de tre medlemmer kendt skyldige i at have udført efterretningsvirksomhed på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste samt for finansiering, fremme og billigelse af terror (straffelovens § 108, stk. 1 og 2, jf. stk. 1, § 114 b, nr. 2, jf. til dels § 21, samt straffelovens § 114 e, jf. til dels § 21, og § 136, stk. 2), og de pågældende blev i landsretten idømt henholdsvis seks års, syv års og otte års fængsel samt udvisning af Danmark.
Højesteret afsagde dom i sagen i december 2024. Her blev mændene frifundet for et enkelt forhold om billigelse af terror, men det havde ikke indflydelse på strafudmålingen, som var en stadfæstelse af landsrettens dom.
En daværende 15-årig ung mand blev anholdt i en terrorsag med relation til den nynazistiske gruppe Feuerkrieg Division. I 2023 blev manden tiltalt for at have forsøgt at hverve en ven til Feuerkrieg Division, fremmet virksomheden for Feuerkrieg Division og ladet sig hverve til Feuerkrieg Division. I byretten blev manden idømt fem år og seks måneders fængsel i maj 2023.
Retten kendte ham skyldig i at have forsøgt at hverve en ven til Feuerkrieg Division (straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. § 21) og i at have fremmet virksomheden for Feuerkrieg Division, blandt andet ved at have delt bombe- og våbenmanualer samt militant ekstremistisk materiale med medlemmer af Feuerkrieg Division på nettet og ved at have bidraget til Feuerkrieg Divisions håndbog, der beskrev terrorsammenslutningens formål og forventninger til medlemmerne samt indeholdt opfordringer til at begå terrorisme (straffelovens § 114 e, 1. pkt.).
Manden blev frifundet for at have ladet sig hverve til Feuerkrieg Division (straffelovens § 114 c, stk. 3). Både den dømte og statsadvokaten ankede dommen, og i ankesagen, der blev afgjort ved landsretten i maj 2024, blev manden dømt for alle væsentlige forhold, herunder også have ladet sig hverve til Feuerkrieg Division (straffelovens § 114 c, stk. 3), og fik en straf på syv års fængsel. I marts 2025 fandt Højesteret tiltalte skyldig i samme omfang som landsretten, men nedsatte straffen til fem års fængsel.
To mænd og en kvinde fik stadfæstet deres domme i Østre Landsret i maj 2024. Sagen stammede fra 2019, hvor PET sammen med de relevante politikredse anholdt et større antal personer. Anholdelsesaktionen førte efterfølgende til tre særskilte sager, hvori der blev rejst tiltale mod seks af de anholdte for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser. Heraf blev to mænd sigtet og senere tiltalt for fremstilling af sprængstoffer med henblik på at begå terrorhandlinger (straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6 og 7, jf. § 21) samt for ildspåsættelse af en bus (straffelovens § 181, stk. 1).
En kvinde blev yderligere tiltalt for terrorfinansiering og fremme af terrorvirksomhed for terrororganisationen Islamisk Stat (straffelovens § 114 b, nr. 1 og 2, og § 114 e). I 2022 blev de to mænd kendt skyldige i forsøg på terror og i ildspåsættelse, mens kvinden blev frifundet for forsøg på terror, men kendt skyldig i terrorfinansiering gennem flere pengeoverførsler til fremmedkrigere tilhørende Islamisk Stat og for at fremme terroror-ganisationen gennem blandt andet videreformidling af propaganda for Islamisk Stat.
Københavns Byret idømte de to mænd hver 12 år og seks måneders fængsel, mens kvinden blev idømt fire års fængsel. Den ene mand fik frataget sit danske statsborgerskab og udvist for bestandigt. Alle tre ankede deres domme til landsretten, og i maj 2024 fik de alle stadfæstet deres domme i Østre Landsret.
En mand blev anholdt sammen med en række andre personer i februar 2021. På mandens adresse i Holbæk blev der blandt andet fundet skydevåben, ammunition, adskillige stålkugler samt kemikalier, der kunne anvendes til en bombe.
I december 2022 blev manden idømt 16 års fængsel og udvisning for bestandigt i byretten for forsøg på terrorisme ved brug af våben og/eller eksplosiver (straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, nr. 6 og 7, jf. § 21), terrorfinansiering (straffelovens § 114 b, nr. 1 og 2) og fremme af terrorvirksomhed (straffelovens § 114 e). Sagen blev anket til landsretten, som i maj 2024 stadfæstede dommen.
I alt fem kvinder er blevet evakueret fra Roj-lejren i det nordøstlige Syrien sammen med deres børn. Den første evakuering fandt sted i oktober 2021 og omfattede tre kvinder og deres tilsammen 14 børn.
To ud af de tre kvinder, der blev evakueret i oktober 2021, tilstod og blev i [henholdsvis 2022 og 2023 dømt for at have fremmet virksomheden for Islamisk Stat ved at virke som husmødre og ægtefæller for personer, der var aktive i Islamisk Stat (straffelovens § 114 e og § 114 j).
Sagen mod den tredje kvinde blev anket til Højesteret, som i april 2024 stadfæstede landsrettens afgørelse på fire års fængsel og fratagelse af hendes danske indfødsret.
Sagen mod den fjerde kvinde, der blev evakueret til Danmark i juni 2023 sammen med sine to børn, efterforskes fortsat. Kvinden har administrativt fået frataget sit statsborgerskab og er sigtet og varetægtsfængslet for at være indrejst i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for Islamisk Stat ved at virke som husmor og ægtefælle for personer, der var aktive i Islamisk Stat (straffelovens § 114 e og § 114 j).
I oktober 2024 blev en femte kvinde evakueret sammen med sit barn. Hun fik ligeledes frataget sit danske statsborgerskab administrativt. Ved ankomsten til Danmark blev hun anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for at have ladet sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat, at lade sig oplære til terrorvirksomhed, for at fremme en terrororganisations virke og for at være indrejst og have opholdt sig i et konfliktområde (straffelovens § 114 c, stk. 3, § 114 d, stk. 3, § 114 e og § 114 j). Hun blev endvidere sigtet for offentlig billigelse af terrorhandlinger (straffelovens § 136, stk. 2). Sagen efterforskes fortsat.
En mand, der i maj 2023 blev idømt livsvarigt i fængsel for landsforræderi og overtrædelse af flere af straffelovens terrorrelaterede bestemmelser, fik ved landsretten i december 2024 delvist omgjort sin dom.
Manden blev ved ankesagen i landsretten frifundet for landsforræderi (straffelovens § 101 a, stk. 1), mens landsretten fandt det bevist, at han havde gjort sig skyldig i trusler om terror, idet han havde deltaget i en video, hvor der blev skudt til måls efter billeder af blandt andre Lars Hedegaard Jensen, Anders Fogh Rasmussen og Kurt Westergaard. Derudover blev han dømt for at have ladet sig hverve til Islamisk Stat og for at have forsøgt at hverve familiemedlemmer til terrororganisationen (straffelovens § 114, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 136, stk. 2, § 114 c, stk. 1, jf. § 21, § 114 c, stk. 3, og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3). Han blev i landsretten idømt fængsel i ni år og seks måneder.