Målene for PET’s forebyggende arbejde er at forhindre, at personer finder vej ind i voldelige ekstremistiske miljøer, samt at personer dømt for terror søger tilbage til voldelige ekstremistiske handlemønstre og miljøer.
En del af PET’s forebyggende arbejde foregår i samarbejde med politikredsene og kriminalforsorgen, ligesom PET har et samarbejde med en række civilsamfundsorganisationer og foreningsliv. PET samarbejder på nationalt niveau desuden med Rigspolitiet og Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE).
Som led i PET’s forebyggende indsats varetager PET uddannelse af medarbejdere fra eksempelvis politikredsene, kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og psykiatrien, så medarbejderne har en forståelse for trusselsbilledet og kan identificere, håndtere og rapportere tegn på radikalisering og ekstremisme så tidligt som muligt. Forebyggelsescentret tager altid udgangspunkt i det aktuelle trussels- og efterretningsbillede og uddanner med afsæt i evidensbaserede metoder.
| Hvad er radikalisering? |
|
Radikalisering er karakteriseret ved en proces, hvor en person i stigende grad accepterer anvendelsen af vold til at opnå politiske, religiøse eller ideologiske mål. Processen er forskellig fra person til person, og den kan variere fra korte, intense forløb til forløb, der strækker sig over en årrække. Radikalisering finder i stigende grad sted online herunder på sociale medier, på spil- og kommunikationsplatforme samt i andre virtuelle netværk. Opmærksomhedspunkter ift. radikalisering kan være pludselige ændringer i adfærd, som virker bekymrende, eksempelvis hadefuld retorik mod myndigheder, etniske grupper eller religiøse minoriteter, samt udtryk for sympati med ekstremistiske grupper. |
Den danske model for forebyggelse af radikalisering
Den danske indsats til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme er baseret på et tæt tværgående myndighedssamarbejde og på en forståelse af, at forebyggelse kan ske på forskellige niveauer med forskellige typer af indsatser. Myndighedssamarbejdet er baseret på en grundlæggende præmis om, at forebyggelsesopgaven rummer et sikkerheds- såvel som et trivselsperspektiv. Den danske forebyggelsesindsats løftes derfor af flere myndigheder men især af landets 12 politikredse og 98 kommuner. Det sker blandt andet i det samarbejdsforum, der kaldes "Infohuse".
Her mødes repræsentanter fra kommuner og politikredse om konkrete bekymringer med det formål at forebygge kriminelle handlinger med et ekstremistisk motiv. Medarbejdere fra kriminalforsorgen og psykiatrien kan deltage efter behov.
I infohussamarbejdet træder relevante myndigheder således sammen på lokalt niveau med politiet for bordenden, når der er en bekymring for, om en borger er i risiko for at begå kriminelle handlinger med et ekstremistisk motiv. Dette gøres med henblik på at belyse bekymringen og drøfte handlemuligheder.
På nationalt niveau har PET, Rigspolitiet, kriminalforsorgen og Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) en mere strategisk og rådgivende rolle i relation til landets 12 infohuse. PET har et tæt samarbejde med politikredsene på konkrete sager, hvor PET har fokus på den del, der vedrører sikkerhed, mens CDE rådgiver kommunerne om forebyggelsesmetoder i relation til trivselsproblematikker mm.
Indsats rettet mod enkeltpersoner
Formålet med PET’s forebyggende indsats målrettet enkeltindivider er at forhindre, at de kommer til at udgøre en terrortrussel mod det danske samfund. Indsatsen er blandt andet målrettet individer, der er radikaliserede, tidligere terrordømte, hjemvendte fra konfliktzoner, og personer, der færdes i voldelige ekstremistiske miljøer.
Forebyggelsescenteret arbejder ofte tæt sammen med politikredsene og med kriminalforsorgen i rammen af den danske forebyggelsesmodel.
Mens det er PET’s opgave at forebygge trusler fra enkeltpersoner, er det politikredsene, der forebygger radikalisering, som potentielt kan føre til, at en person på længere sigt udgør en terrortrussel. Politikredsenes radikaliseringsforebyggende arbejde foregår i regi af infohuset og dermed i tæt koordination med landets kommuner. Kommunerne har de socialfaglige værktøjer til at imødegå mistrivsel og sårbarheder, der kan have betydning for radikaliseringsbekymringen og dermed for sikkerhedsrisikoen. Det er politikredsen, der koordinerer indsatsen lokalt.
PET's outreach til civilsamfundet
En del af PET's forebyggende arbejde består i at række ud til aktører i civilsamfundet, der arbejder i miljøer berørt af ekstremisme, eller som er i risiko for at blive det. Det kan for eksempel være aktører i interesseorganisationer, i kulturelle og religiøse foreninger eller miljøer, der kan blive berørt af radikalisering.
Dialogen med civilsamfundet bidrager til at understøtte og informere om initiativer, der kan forebygge forskellige typer af trusler, som kan få en terrorlignende karakter. Formålet er at styrke lokale kræfters vilje og evne til at tage ejerskab for vores fælles sikkerhed og tryghed.
I det forebyggende arbejde har PET også en dialog med meningsdannere, fonde, forskere med flere for at generere, indsamle og dele viden om forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme.
PET er løbende vært for netværksmøder og seminarer rettet mod civilsamfundet, hvor både aktuelle emner og generelle forebyggende tiltag er på dagsordenen.
Hvem skal du kontakte?
Er du bekymret, fordi du oplever, at en, du kender, udviser tegn på radikalisering? Måske er du selv involveret i noget, der gør, at du har brug for at tale med nogen?
- Hvis du har viden eller mistanke om ulovlige handlinger, der har baggrund i voldelig ekstremisme, bør du kontakte politiet via tlf. 114 eller anmelde det på politi.dk.
- Du er også velkommen til at kontakte PET via kontaktformularen på pet.dk, hvis du ser tegn på radikalisering, som du mener, PET bør kende til.
- Den nationale hotline mod radikalisering kan kontaktes på tlf. (+45) 41 74 90 90. Hotlinen er åben dagligt mellem 08.00-22.00. Du kan henvende dig anonymt, og medarbejderne har tavshedspligt. Du kan finde mere information på antiradikalisering.dk.