Hverdagen i PET bliver aldrig hverdag. Vi står op og tager på arbejde som de fleste andre, men her stopper ligheden. Vi møder ikke ind for at sikre et godt afkast til aktionærerne. Vi har et højere formål, og det præger vores hverdag, og alle der arbejder her.
Det er vores opgave at afværge trusler, terror og spionage, så resten af landet kan have en helt almindelig hverdag. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag med opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går.
Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Uanset hvilket speciale, vi har, og hvad der står på vores eksamensbevis, er der brug for os, og det vi kan.
Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag.