Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

13. december 2023 10:10

Analyse sætter fokus på et stigende antal unge i ekstremistiske miljøer

En ny analyse fra Center for Terroranalyse (CTA) sætter fokus på terrortruslen fra ekstremistiske unge i Danmark. De senere år har en række terrorsager i Vesten involveret unge personer, og CTA konstaterer, at unge i stigende grad optræder i ekstremistiske, virtuelle miljøer i Vesten.

CTA vurderer, at enkelte af disse unge på kort sigt kan udgøre en terrortrussel, mens hovedparten af de unge sandsynligvis vil miste interessen for ekstremisme inden for et kortere tidsrum eller blive stadig mindre ekstreme med alderen.

 

På længere sigt vurderer CTA, at et mindre segment sandsynligvis vil have etableret blivende ekstremistiske holdninger. Disse unge vil potentielt kunne fortsætte som fx virtuelle radikalisatorer eller blive rekrutteret til mere voksne ekstremistiske fællesskaber, herunder fysiske grupper. Denne dynamik kan på sigt også skærpe terrortruslen mod Danmark.

Læs analysen "Terrortruslen fra ekstremistiske unge"


Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

29. oktober 2026

PET

PET advarer på ukrainsk om risikoen for at blive udnyttet af russiske efterretningstjenester

PET har tidligere advaret den danske befolkning om risikoen for at komme til at hjælpe russiske efterretningstjenester med at forberede sabotage. Nu udgiver PET informationsmateriale på ukrainsk, så advarslen også når ukrainere i Danmark.

24. september 2026

PET

Et mere alvorligt sikkerhedspolitisk billede kan også få konsekvenser i Danmark

En yderligere ændring i risikovilligheden fra Rusland over for NATO kan medføre en stigning i både russisk påvirkningsaktivitet samt spionage- og sabotagetruslen i Danmark.

11. september 2026

PET

Flere end 80 personer dømt efter terrorparagrafferne i Danmark siden 11. september 2001

Dagen i dag markerer 25-året for terrorangrebet den 11. september 2001 i USA. Angrebet satte for alvor militant islamistisk terror på dagsordenen hos både befolkningen og myndighederne i hele Vesten, og i mange år var det definerende for PET's arbejde på kontraterrorområdet.