Gennemførelsen af en straffesag vil i mange tilfælde være den mest effektive måde at modvirke en konkret trussel på. Det gælder i særdeleshed på terrorisme- og ekstremismeområdet.
Målet for PET’s efterforskning er typisk at tilvejebringe et grundlag for proaktivt og efterretningsbaseret at gribe ind tidligt og præcist med henblik på at sikre, at truslen aldrig indtræder. Som led i denne indsats anvendes i vid udstrækning kilder, observationer og andre tekniske indgreb.
PET har et særligt Efterforskningscenter, hvis opgave er at sikre, at PET har det bedst mulige udgangspunkt for at kunne strafforfølge i sager om terrorisme, ekstremisme og spionage. PET’s efterforskning af straffesager sker, ligesom for det øvrige politis vedkommende, efter reglerne i retsplejeloven.
Efterforskning og strafforfølgning foregår i tæt samarbejde med politiet og anklagemyndigheden. Når PET har efterforsket eksempelvis en terrorsag eller en spionagesag, så bliver sagen – efter aftale med anklagemyndigheden og typisk i forbindelse med den eller de første anholdelser – overdraget til den relevante politikreds, der efterforsker sagen færdig. Herefter overdrages sagen til anklagemyndigheden, som fører sagen i retten. I nogle tilfælde bistår PET i efterforskningen helt indtil retssagen, ligesom PET i nogle sager også bistår med at føre sagen ved retten.
Nedenfor kan du læse mere om en række fremtrædende sager fra de senere år, som PET har efterforsket.
Fremtrædende sager de senere år
Den 6. maj 2021 stadfæstede Østre Landsret en dom på syv års fængsel til en norsk-iransk statsborger. Personen blev dømt for forsøg på manddrab (straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 23) og spionage (straffelovens § 108, stk. 1) og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Personen blev dømt for at have sat en iransk efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den danske stats område vel vidende, at denne bistand var til brug for planer om drab på et ledende medlem af ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), der er bosiddende i Danmark. ASMLA er en oppositionsbevægelse i Iran.
I februar 2020 blev den norsk-iranske statsborgers iranske føringsofficer varetægtsfængslet in absentia i sagen.
Iranske efterretningstjenester er bl.a. mistænkt for at stå bag likvideringer og bortførelser af mindst otte modstandere af det iranske styre med ophold i Europa og Tyrkiet i perioden fra 2015 til 2020.
I forlængelse af sagen mod den norsk-iranske statsborger blev tre ledende medlemmer af ASMLA anholdt og sigtet efter straffelovens § 108, stk. 1 (spionage), for i en periode fra 2012 til 2020 at have udført ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste. De tre personer er sigtet for at have indsamlet oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder i Danmark og i udlandet og videregivet disse oplysninger til en saudiarabisk efterretningstjeneste. De tre mænd er siden også blevet tiltalt for billigelse af terror og terrorfinansiering samt spionage mod militære anliggender efter straffelovens § 108, stk. 2.
I april 2021 blev der rejst tiltale mod de pågældende, og i februar 2022 blev de tre mænd idømt henholdsvis 8, 7 og 6 års ubetinget fængsel for spionage og fremme af terrorvirksomhed. Derudover blev de to ældste mænd udvist ved dom med indrejseforbud for bestandigt. Sagen er anket til landsretten. Sagen har forbindelse til ovenstående sag, idet det var et af de tre ASMLA-medlemmer, der var mål for angrebsplanlægningen.
I februar 2020 blev den norsk-iranske statsborgers iranske føringsofficer varetægtsfængslet in absentia i sagen.
Iranske efterretningstjenester er bl.a. mistænkt for at stå bag likvideringer og bortførelser af mindst otte modstandere af det iranske styre med ophold i Europa og Tyrkiet i perioden fra 2015 til 2020.
I forlængelse af sagen mod den norsk-iranske statsborger blev tre ledende medlemmer af ASMLA anholdt og sigtet efter straffelovens § 108, stk. 1 (spionage), for i en periode fra 2012 til 2020 at have udført ulovlig efterretningsvirksomhed i Danmark på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste. De tre personer er sigtet for at have indsamlet oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder i Danmark og i udlandet og videregivet disse oplysninger til en saudiarabisk efterretningstjeneste. De tre mænd er siden også blevet tiltalt for billigelse af terror og terrorfinansiering samt spionage mod militære anliggender efter straffelovens § 108, stk. 2.
I april 2021 blev der rejst tiltale mod de pågældende, og i februar 2022 blev de tre mænd idømt henholdsvis 8, 7 og 6 års ubetinget fængsel for spionage og fremme af terrorvirksomhed. Derudover blev de to ældste mænd udvist ved dom med indrejseforbud for bestandigt. Sagen er anket til landsretten. Sagen har forbindelse til ovenstående sag, idet det var et af de tre ASMLA-medlemmer, der var mål for angrebsplanlægningen.
Den 11. december 2019 blev en mand anholdt og sigtet for forsøg på terror et ukendt sted i Danmark eller udlandet. Det skete kort efter, at manden havde købt to pistoler, lyddæmpere og ammunition af, en person, der senere viste sig at være en politiagent. På den baggrund blev manden i november 2021 idømt 10 års fængsel. Dommen blev herefter anket.
I juli 2020 blev en mand varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 108. Han var mistænkt for mod betaling at have udleveret oplysninger om blandt andet dansk energiteknologi til en russisk efterretningstjeneste, og han blev den 9. december 2020 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, ved i perioden 2015 til den 3. juli 2020 at have foretaget handlinger, hvorved en fremmed efterretningstjeneste blev sat i stand til eller hjulpet til at virke inden for den danske stats område. Han blev den 10. maj 2021 i byretten dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, og blev idømt 3 års fængsel og udvisning. Landsretten stadfæstede i november 2021 dommen fra byretten.
Den 30. april 2020 blev en mand født i 1997 varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, ved at have købt en pistol med tilhørende ammunition med henblik på at begå terrorhandlinger. Pågældende blev den 28. september 2021 i byretten idømt 10 års fængsel og frakendt sin danske indfødsret og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Sagen er anket til landsretten.
Den 25. juni 2019 blev en mand anholdt og sigtet for at hverve en anden mand til Islamisk Stat, da han i 2013 over Facebook planlagde, opmuntrede og formidlede kontakten til et medlem af Islamisk Stat, der senere hjalp den hvervede mand til Syrien. På den baggrund blev manden i september 2021 idømt seks års fængsel samt fratagelse af dansk indfødsret og udvisning med indrejseforbud for bestandigt. Dommen blev herefter anket. Ankesagen er endnu ikke afgjort.
Den 10. september 2020 blev tre personer dømt i landsretten i en sag om levering af droner til Islamisk Stat. Den ene blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 23, og § 114 e og idømt 8 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt. De to andre blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 114 e og idømt henholdsvis 3 års fængsel samt 4 år og 6 måneders fængsel. Højesteret stadfæstede dommen den 10. september 2021 med den ændring, at straffen for den ene domfældte blev ændret fra fængsel i 8 år til fængsel i 10 år.
Den 7. juli 2020 blev en person anholdt og sigtet for at have ladet sig hverve til at tilslutte sig Islamisk Stat og for at have hvervet en anden navngiven person til at tilslutte sig Islamisk Stat, ligesom hun ulovligt var indrejst i et konfliktområde. Den 25. august 2021 blev hun i byretten dømt for at have overtrådt straffelovens § 114 e, § 114 e, jf. § 21 og § 23, og § 114 j ved at have fremmet en terrororganisation, ved at have forsøgt at medvirke til, at en anden person fremmede en terrororganisation, og ved at være ulovligt indrejst i et konfliktområde. Hun blev idømt 5 års ubetinget fængsel.
I december 2019 blev en 29-årig mand anholdt efter at have postet terrorfremmende indhold via internet-platformen Telegram. Han er efterfølgende i marts 2021 blevet idømt to års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt for forsøg på terrorfinansiering, fremme af terrorvirksomhed og tilskyndelse til en forbrydelse og billigelse af terror.
Den 19. november 2016 blev en 20-årig mand med syrisk flygtningebaggrund anholdt i Tyskland efter at være blevet afvist på grænsen til Danmark med materialer i sin rygsæk, der kunne benyttes til at bygge en bombe, der blandt andet indeholdt 17.400 tændstikker. Senere i efterforskningen blev det kendt, at manden havde planlagt at mødes med en 29-årig mand, ligeledes med syrisk flygtningebaggrund, i København efter instruks fra en tredje uidentificeret person. Her skulle de sammen forberede et angreb mod et uspecificeret mål i Danmark. Den 20-årige mand blev i 2017 i Tyskland idømt 6 år og 6 måneders fængsel for forsøg på terror. Den 29-årige mand blev senere anholdt, og den 20. maj 2019 blev han idømt 12 års fængsel samt udvisning med indrejseforbud for bestandigt i byretten. Dommen blev den 21. december 2020 stadfæstet i landsretten.