Ulovlig påvirkning
Det fremgår af straffelovens § 108, at det er strafbart at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste til at virke, eller sætte den i stand til at virke, inden for den danske stats område. Det kan fx foregå ved at hjælpe en fremmed efterretningstjeneste med at påvirke beslutningstagningen eller den almene meningsdannelse. Det er alene denne form for påvirkning, som PET efterforsker og modvirker.Blander de sig i vores valg?
PET har, i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, hidtil ikke afdækket fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valghandlinger i Danmark. Der er dog flere eksempler på forsøg på påvirkning af demokratiske valg i udlandet.
Forsøg på at skabe sympati, antipati og splittelse
Når en fremmed stat indleder en påvirkningskampagne, er formålet at opnå en effekt. Det overordnede mål kan fx være ubemærket at skabe sympati for egne indenrigspolitiske dagsordener eller at skabe antipati for lande, som man ser sig i et modsætningsforhold til.
Der kan også være et ønske at skabe splittelse i andre landes befolkningsgrupper eller i koalitioner af lande (fx i NATO- eller EU-regi). Som regel vil man udnytte eksisterende uenigheder og skillelinjer, som giver mulighed for at skabe konflikt og polarisering.
Påvirkning kan ske via flere kanaler. Fysisk gennem påvirkningsaktører, der skaber personlige netværk i udlandet. Digitalt via hjemmesider, sociale medier m.m.
Påvirkning, desinformation og misinformation
Spreder man bevidst information, der er falsk eller fordrejet, er der tale om desinformation, og det kan være en måde at bedrive påvirkningsvirksomhed. Nogle gange kan det være svært at se, om der er tale om desinformation, særligt når afsenderen ligner en troværdig kilde.
Udtrykket fake news knytter sig til desinformation forklædt som journalistik. Udtrykket misbruges dog ofte til at miskreditere regulær journalistik, som man blot ikke bryder sig om.
Misinformation ligner til forveksling desinformation. Forskellen er, at den, der deler informationen, ikke har en ondsindet intention ved at gøre det. Man kan altså godt, i god tro, sprede misinformation. På den måde kan spredning af både des- og misinformation være en del af en påvirkningskampagne.
Dæm op for desinformationen
Det er vigtigt at kunne fastholde en fri debat i et demokratisk samfund. Demokratiske, statslige aktører kan benytte forskellige greb for at dæmme op for desinformationen. Som samfund kan man fx gennem uddannelsestiltag støtte evnen til kildekritik, støtte faktatjekkende institutioner og have et kriseberedskab klar, hvis man bliver udsat for et større, koordineret angreb.
Den enkelte spiller også en rolle i forhold til at undgå at sprede desinformation. De fleste benytter sig af sociale medier, og det er i langt overvejende grad her man kan blive eksponeret for både des- og misinformation. Rådene imod desinformation er i sig selv enkle, men de kan være svære at efterleve, da de handler om kritisk sans, evnen til at slå koldt vand i blodet samt at være bevidst om egne blinde vinkler.
Før du deler en historie på sociale medier, kan du bl.a. stille dig selv følgende spørgsmål:
- Er det sandsynligt, at det er en ægte historie, eller er den ”for god (eller dårlig) til at være sand”? Vær opmærksom på, at der er større risiko for, at du godtager en falsk eller fordrejet historie, hvis den passer ind i dit verdensbillede, og hvis den vækker stærke følelser.
- Er afsenderen troværdig? Hvilket motiv kan personen eller organisationen have for at lægge historien ud – og på netop dette tidspunkt eller i netop denne kontekst?
- Er der andre kilder til historien? Hvis ja, hvilke vinkler har de så på den?
Oplever du opslag på sociale medier, som du mener, er desinformation, kan du desuden ofte anmelde indholdet til mediet. Fx har Facebook en funktion, hvor man kan anmelde et opslag for at viderebringe ”falske oplysninger”. Du har også mulighed for at anmelde falske profiler.