Hvad er påvirkningsvirksomhed?
Formålet med fremmede staters påvirkningsvirksomhed er overordnet set at underminere vestlige demokratiers sammenhængskraft og skabe bedre forudsætninger for at fremme egne interesser. Påvirkningsvirksomhed foregår kontinuerligt og har ofte et langsigtet fokus. Gennem lange påvirkningskampagner kan fremmede stater udbrede desinformation, der understøtter narrativer, der er stærkt kritiske over for Vesten og vestlige politiske sammenslutninger. Påvirkningsvirksomhed kan dog også være målrettet konkrete begivenheder såsom valghandlinger.
Påvirkningsvirksomhed kan både foregå via fysiske påvirkningsagenter, der skaber personlige relationer, og via spredning af desinformation i traditionelle og digitale medier. I en accelereret digital tidsalder har fremmede stater og deres efterretningstjenester fået en række nye muligheder for at producere og sprede desinformation. Vestlige demokratier står dermed overfor en teknologisk virkelighed, der kan være med til at udfordre demokratiske institutioner og værdier eksempelvis om fri debat.
Hvordan imødegås truslen?
At imødegå truslen fra påvirkningsvirksomhed handler i høj grad om at øge samfundets generelle modstandsdygtighed overfor spredningen af desinformation. I den sammenhæng har Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab (SAMSIK) bl.a. til opgave at rådgive og kommunikere til myndigheder og befolkning om trusler, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner. Dette indbefatter også påvirkningsvirksomhed, som fremmede stater kan anvende til at forsøge at svække et land eksempelvis ved at sprede desinformation.
Om påvirkningskampagner
FE og PET inddeler påvirkningskampagner i tre hovedtyper:
Lange kampagner forsøger at udbrede en række narrativer, som er stærkt kritiske over for Vesten og vestlige politiske sammenslutninger, eksempelvis EU. Lange kampagner anvendes typisk til over tid at påvirke vestlige befolkningsgrupper og beslutningstagere bl.a. gennem traditionelle medier og sociale medier til at skabe splid og kaos og til at tro på egne narrativer.
Forberedte kampagner er planlagte, systematiske og koordinerede kampagner, der skal opnå et konkret strategisk mål, som afsenderen anser for tilstrækkeligt vigtigt. De midler, som indsættes, afhænger af målgruppen.
Ad hoc-operationer er målrettede, specifikke påvirkningsoperationer mod enkelte mål, eksempelvis en konkret person, eller på baggrund af enkelte hændelser. De opstår enten som reaktion på en spontan opstået mulighed eller et pludseligt opstået behov. Ad hoc- operationer anvender de midler, som umiddelbart kan aktiveres på kort tid og udnytter ofte pludseligt opståede polariserende samfundsdebatter, der kan skabe splittelse i og imellem befolkningsgrupper.
Desinformation og misinformation
Vildledende information kan overordnet set opdeles i to hovedkategorier, henholdsvis desinformation, dvs. den bevidste produktion og spredning af vildledende information, og misinformation, dvs. den ubevidste spredning af vildledende information.
Når fremmede stater forsøger at påvirke vestlige landes informationsrum via desinformation er der tale om bevidst produktion og spredning af vildledende information. Fremmede staters desinformation er ofte rettet mod at udnytte eksisterende skillelinjer i en befolknings holdninger, hvor det er let at skabe konflikt og polarisering. Med andre ord handler desinformation ikke nødvendigvis om spredning af "falske nyheder," men snarere om at fordreje og manipulere eksisterende konflikter og sårbarheder i mållandet.
Fremmede staters desinformation spredes ofte i dag via online-netværk, der i forvejen er præget af store mængder af misinformation. Misinformation er falsk eller fordrejet information, der spredes af personer, som ikke er klar over, at informationen er vildledende. Det kan fx ske ved, at en bruger på sociale medier videresender falsk eller manipuleret information til sit netværk i den tro, at informationen er sand.
Desinformation og misinformation er i praksis tæt forbundne. Eksempelvis kan desinformation hurtigt blive til misinformation, hvis manipulerede narrativer samles op af personer, der uforvarende videredeler informationen i deres netværk i den tro, at den er sand. Derudover er samfund, som er præget af en høj grad af misinformation, oplagte mål for påvirkningsaktører, fordi store mængder af misinformation kan føre til øget polarisering. Denne splittelse kan fremmede stater udnytte i deres desinformationskampagner.
Desinformation og misinformation kan spredes hurtigt og bredt på internettet via sociale medier. Det skyldes bl.a., at sociale medier ikke er underlagt streng redaktionel kontrol, samt at mulighederne for at få fjernet indhold på sociale medieplatforme er yderst begrænsede. Udviklingen af kunstig intelligens har desuden givet fremmede stater og andre aktører bedre muligheder for at producere og sprede desinformation, herunder også indhold målrettet mindre sprogområder.