Spring til hovedindhold

Forslag

Kontakt

Sådan kan du komme i kontakt med PET og andre myndigheder, som kan være relevante for din organisations sikkerhedsarbejde.

Beskyttelsen af dansk forskning er en kompleks opgave, og der er flere danske tjenester og styrelser, som er med til at værne Danmark mod spionage og ulovlig vidensoverførsel. 

PET: National sikkerheds- og efterretningsmyndighed
PET har efterretninger om truslen mod sektoren og kan levere konkret rådgivning i forhold til at implementere eventuelle forebyggende og sikkerhedsmæssige procedurer. PET efterforsker desuden hændelser på området. Kontakt PET for at få rådgivning på innovations- og vidensområdet ved at skrive til civ@pet.dk

 

Har I en bekymring eller er skaden sket? Så skal I reagere. Det er vigtigt at have en god sikkerhedskultur, hvor bekymringer om sikkerhed åbent kan luftes. Alt efter jeres organisering skal I tage fat i jeres nærmeste chef, ledelsen eller den sikkerhedsansvarlige. Hvis I har en bekymring eller en observation, som I gerne vil dele, kan I gøre det via kontaktformularen her 


CFCS: Cyber-relaterede hændelser
Hvis I har en bekymring eller observation, som er cyberrelateret, bør I kontakte Center for Cybersikkerhed, CFCS, samt PET.
Kontakt CFCS her

Erhvervsstyrelsen: Eksportkontrol 
Erhvervsstyrelsen står for landets eksportkontrol. Eksportkontrol skal sikre, at varer, produkter og teknologier, der potentielt set kan være farlige, ikke falder i de forkerte hænder. Produkter skal ikke kun forstås som konkrete varer, men dækker også fx teknisk bistand eller elektronisk overførsel.
Læs om eksportkontrol her

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet sekretariatsbetjener 'Forum for International Koordination og Samarbejde' og følger institutionernes implementering af retningslinjerne for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde. 
Læs mere på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside