PET har i de seneste år afdækket flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksomhed mod Danmark. Tilsvarende har myndighederne i andre vestlige lande afdækket en række lignende sager.
Efterretningsvirksomheden omfatter spionage, påvirkning, chikane, forsøg på ulovligt at anskaffe produkter, teknologi og viden samt i helt særlige tilfælde likvideringsforsøg. Metoder og mål varierer, alt efter hvilket land der står bag.
Truslen udgår primært fra Rusland, Kina og Iran, men der er også eksempler på, at andre stater udfører efterretningsaktiviteter i Danmark. Trusselsbilledet er også relevant for Grønland og Færøerne. Truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark er blevet mere markant, og i PET har vi i de senere år styrket vores kontraspionageindsats. Som et led i vores styrkede indsats offentliggjorde vi i 2021 for første gang en samlet vurdering af den aktuelle spionagetrussel mod Danmark.
Danske mål for spionage
Fremmede stater udfører først og fremmest efterretningsaktiviteter for at styrke deres politiske, militære og økonomiske position, og Danmark er i kraft af sin aktive rolle på den internationale scene og sit medlemsskab af internationale organisationer som EU, NATO og FN et attraktivt mål for fremmed efterretningsvirksomhed. Hertil kommer, at dansk teknologi og forskning på en række områder er verdensførende, og at det dermed er attraktivt at få adgang hertil. Endelig er spørgsmål om Arktis og Nordatlanten omfattet af stigende bevågenhed.
PET kan konstatere, at politikere, embedsmænd, ansatte i efterretningstjenesterne, Forsvaret og i virksomheder, forskere, studerende samt flygtninge og dissidenter løbende indgår som mål i fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark og rigsfællesskabet. Også danske interesser i udlandet, såsom danske diplomatiske repræsentationer og danske delegationer, som besøger udlandet, er udsatte mål for spionage. Fremmede efterretningstjenester interesserer sig blandt andet for at skaffe informationer om forhandlingspositioner, samarbejdsrelationer, nøglepersoner og mødeaktiviteter.
Arktis og Nordatlanten som mål for spionage
Kina, Rusland, USA samt flere europæiske lande har i stigende grad geostrategiske, sikkerhedspolitiske og økonomiske ambitioner i Arktis og Nordatlanten. Færøerne og Grønland er geografisk placeret på strategisk vigtige områder for skibe, ubåde og fly, der passerer mellem Arktis og Nordatlanten. Grønland er samtidig hjemsted for den amerikanske Thulebase, der udgør et centralt knudepunkt i USA’s missilvarslings- og missilforsvarssystem. Derudover har stormagterne interesse for de ressourcer, der befinder sig i den grønlandske undergrund.
På den baggrund vurderer PET, at der er en trussel fra både kinesisk og russisk efterretningsvirksomhed, særligt i form af påvirkningsvirksomhed og spionage, der bl.a. kan udføres via cyberangreb mod visse danske, færøske og grønlandske myndigheder, beslutningstagere, virksomheder og forskningsinstitutioner.
PET vurderer, at Kina og Rusland bl.a. er interesserede i at indhente oplysninger om militære, politiske og økonomiske forhold, rigsfællesskabets og de enkelte rigsdeles positioner i internationale drøftelser og forskning med militær, politisk eller økonomisk betydning. Derudover har Kina og Rusland interesse i at vanskeliggøre USA og andre vestlige staters position på Færøerne og i Grønland.
Hvordan spionerer fremmede efterretningstjenester mod os?
Fremmede efterretningstjenester har blandt andet efterretningsofficerer, der ofte arbejder under dække af at være diplomater, journalister eller forskere, og som er trænede i at udvælge og opbygge kontakt til personer, som typisk kan give dem adgang til klassificerede oplysninger og beskyttelsesværdige informationer.
På sociale medier kan en efterretningsofficer eksempelvis tit finde oplysninger om en persons arbejde, familiesituation, fritidsinteresser eller lignende. Den viden kan efterretningsofficeren bruge til at skabe den første kontakt til en person, som kan være interessant at hverve som kilde.
Fremmede efterretningstjenester benytter også i betydeligt omfang cyberangreb til at forsøge at skaffe sig adgang til oplysninger fra danske myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og privatpersoner. Cyberspionage er på mange måder en attraktiv fremgangsmåde, da denne form for spionage er forbundet med lav risiko og ofte kan udføres fra hjemlandet og uden at efterlade særligt synlige spor.
De fremmede efterretningstjenester udvikler desuden løbende deres kapacitet til at aflytte tele- og datatrafik. Kapaciteterne omfatter blandt andet overvågning af elektronisk kommunikation, der strækker sig fra eksempelvis mobilsamtaler, sms’er og e-mails til radiokommunikation.
Hvorfor er spionage skadelig?
Når fremmede efterretningstjenester får adgang til klassificerede og beskyttelsesværdige oplysninger, skader det Danmarks og rigsfællesskabets sikkerhed og handlefrihed.
Hvis det drejer sig om informationer, der handler om vores forhold til andre lande, kan informationerne undertiden bruges mod os og mod de lande, vi samarbejder med. Spionage mod virksomheder og forskningsinstitutioner kan skade vores konkurrenceevne og på den lange bane føre til tab af indtægter, arbejdspladser og anseelse.