Spring til hovedindhold

Forslag

Lone er efterforsker

Kerneopgaven, godt samarbejde og høj faglighed er i fokus, når Lone efterforsker mulige straffesager med sine kollegaer.

To kvinder i dialog

Q&A
"Jeg bliver koblet på en sag, hvis tanken er, at det kan blive til en straffesag, og så er jeg med til at skaffe beviser nok til, at der kan rejses sigtelse – her samarbejder jeg også med vores efterretningshold og indhentningsdiscipliner om at skaffe eventuelle nye informationer. Så jeg er både med til at kigge bagudrettet på det, der allerede ligger, men også at tænke i nye indgreb, der kan gøre en forskel for straffesagen."
"Jeg er uddannet politibetjent og har været i politiet i mange år. Før jeg kom til PET, arbejdede jeg i en politikreds, hvor jeg i de seneste år arbejdede i forskellige efterforskningsafdelinger med større efterforskninger. Flere af mine kollegaer har arbejdet med specialefterforskning fx inden for personfarlig kriminalitet og organiseret kriminalitet – altså med store og komplekse efterforskninger, hvilket kan være en fordel af have med i bagagen, når man kommer til PET."
"Der er heldigvis mange gode ting ved mit arbejde. Det er dels et virkelig spændende område, hvor jeg har mulighed for at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder. Derudover arbejder jeg sammen med nogle rigtig gode kollegaer, hvor vi både har det sjovt sammen socialt, men også et rigtig stærkt fagligt miljø. Jeg er omgivet af virkelig dygtige folk, der er superskarpe til det, de laver og det er virkelig inspirerende at være en del af."
"Det kan både ende med, at nogen kommer bag tremmer, hvilket er et resultat af vores arbejde, der jo gør en reel forskel. Det kan også sagtens være, at det ikke ender med en dom, men med en ændring i lovgivningen eller lignende. Men jeg vil faktisk sige, at selve processen nok er der, hvor jeg mærker, jeg gør en forskel. Når jeg gør et godt stykke arbejde sammen med mine kollegaer, som andre kan bruge til noget, og som gør, at PET fremstår professionelle – der føler jeg, at jeg gør en forskel."

"I PET er der mulighed for at have fokus på kerneopgaven – altså efterforskningen, og kun efterforskning. Så jeg kan ikke blive kaldt ud til at løse andre politifaglige opgaver, som man kan i politikredsene. På det punkt synes jeg, at PET adskiller sig. Som efterforsker er jeg også tæt på toppen af organisationen, da der tit er stor interesse for de sager, jeg sidder med, og det er jo både spændende og udfordrende, at der er stor opmærksomhed om mit arbejde."

 

”Der er også stor fleksibilitet i forhold til, hvornår og hvordan jeg lægger mine timer. Men det er klart, at når det spidser til, så byder både jeg og mine kollegaer os selvfølgelig til og er fleksible den anden vej. Derudover er der også virkelig gode muligheder for kurser og efteruddannelse fx hos internationale samarbejdspartnere."