Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

18. november 2022 10:45

Fem mænd idømt fængselsstraffe ved Retten i Aarhus i terrorsag

Fem mænd er ved Retten i Aarhus i en terrorsag blevet idømt fængselsstraffe fra fem år til seks måneder. Sagen startede som en efterforskning i PET og blev siden overdraget til Østjyllands Politi.

En 30-årig mand og en 32-årig mand er ved Retten i Aarhus blevet idømt fængselsstraf for at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stat under en rejse til Syrien i juli 2014.

 

Derudover blev den 30-årige også straffet for at have forsøgt at tilslutte sig Islamisk Stat, da han året efter forsøgte at komme ind i Syrien.

 

Endelig blev den 30-årige også straffet for terrorfinansiering, da han i perioden 2013 til 2017 ydede økonomisk støtte til Islamisk Stat. Den 30-årige er blevet idømt fem års fængsel, mens den 32-årige er blevet idømt halvandet års fængsel.

 

I samme sag er tre andre mænd blevet idømt fængselsstraffe for terrorfinansiering. To er blevet idømt seks måneders fængsel, mens den tredje er blevet idømt ni måneders fængsel. En sjette tiltalt mand blev frifundet for terrorfinansiering. Det var den 30-årige som foranledigede de andre mænd til at assistere ham i at overføre penge til Islamisk Stat. I alt blev der overført eller forsøgt overført cirka 230.000 kroner.

Sagen startede som en efterforskning i PET, og i 2021 blev sagen overdraget til Østjyllands Politi, der den 27. april samme år anholdt de seks mænd i en koordineret aktion.

 

Alle de dømte har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.


Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

24. september 2026

PET

Et mere alvorligt sikkerhedspolitisk billede kan også få konsekvenser i Danmark

En yderligere ændring i risikovilligheden fra Rusland over for NATO kan medføre en stigning i både russisk påvirkningsaktivitet samt spionage- og sabotagetruslen i Danmark.

11. september 2026

PET

Flere end 80 personer dømt efter terrorparagrafferne i Danmark siden 11. september 2001

Dagen i dag markerer 25-året for terrorangrebet den 11. september 2001 i USA. Angrebet satte for alvor militant islamistisk terror på dagsordenen hos både befolkningen og myndighederne i hele Vesten, og i mange år var det definerende for PET's arbejde på kontraterrorområdet.

5. september 2026

PET

PET ser planlægning og forberedelse af russisk sabotageaktivitet i Danmark

PET har i et interview med Berlingske fortalt om den aktuelle russiske sabotagetrussel mod Danmark og om nogle af de metoder, som russiske efterretningstjenester anvender.