Fremmede stater kan forsøge at påvirke folketingsvalget
Påvirkningstruslen mod Danmark udgår primært fra Rusland, men kan også udspringe fra andre statslige aktører. Påvirkningsaktiviteterne kan have til formål at skabe splid, påvirke den offentlige debat eller være målrettet specifikke kandidater, partier eller politiske dagsordener.
Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) har i forbindelse med folketingsvalget, der skal afholdes den 24. marts 2026, udarbejdet en vurdering af truslen fra påvirkningsaktiviteter mod valget.
Det kommende valg til Folketinget bliver afholdt i en tid med øget stormagtskonkurrence. Rusland fører hybridkrig mod Vesten. USA lægger ikke skjul på, at landet ønsker en anden retning for den politiske udvikling i Europa. Kina bruger sin økonomiske og i stigende grad militære magt til at lægge pres på andre stater.
USA's udtalte ønske om at tage ejerskab over Grønland har ført til spredning af mis- og desinformation vedrørende Kongeriget Danmark, der kan skabe usikkerhed i forbindelse med det kommende folketingsvalg. USA's fokus på Kongeriget har endvidere skabt nye internationale konfliktlinjer, som fremmede stater som f.eks. Rusland og Kina kan udnytte i påvirkningsøjemed.
Fremmede stater forsøger løbende at påvirke politiske beslutningsprocesser og den offentlige debat i Europa, også i Danmark. Påvirkningsaktiviteterne er ofte rettet mod at udnytte eksisterende skillelinjer i en befolknings holdninger, hvor det er let at skabe konflikt og polarisering. Aktiviteterne kan være målrettet konkrete begivenheder, f.eks. valghandlinger, men foregår i ligeså høj grad i det daglige.
Det er meget sandsynligt, at Danmark i den nuværende situation er et selvstændigt, prioriteret mål for russiske påvirkningsaktiviteter. De russiske påvirkningsaktiviteter omfatter bl.a. desinformation, dvs. bevidst spredning af falske eller fordrejede budskaber, mindre omfattende cyberangreb, såsom overbelastningsangreb, samt trusler om alvorlige cyberangreb.
Ruslands forstærkede fokus på Danmark skyldes en kombination af flere forhold. Bl.a. har Danmarks omfattende politiske, militære og økonomiske støtte til Ukraine, herunder ukrainsk våbenproduktion på dansk territorium, gennem længere tid øget Ruslands fokus på Danmark. Ruslands fokus på Danmark er samtidig skærpet på grund af den opmærksomhed, som USA's ønske om at overtage Grønland har skabt.
Det er muligt, at Rusland vil gennemføre påvirkningsaktiviteter i et forsøg på at udnytte valget til at fremme russiske dagsordener, herunder at skabe splid og svække støtten til Ukraine. Det vil også kunne ramme specifikke kandidater og partier samt deres valgkamp.
Ifølge den amerikanske sikkerhedsstrategi fra november 2025 ønsker USA at støtte bevægelser, som udfordrer den aktuelle politiske retning i Europa. Eventuelle amerikanske forsøg på at påvirke den offentlige debat i Europa vil kunne udgå fra mange forskellige aktører, også uden formel tilknytning til den amerikanske administration.
Myndighederne følger udviklingen tæt og arbejder løbende på at styrke samfundets modstandsdygtighed over for udenlandske aktører, der forsøger at påvirke de demokratiske processer i Danmark.
Påvirkningsaktiviteter og andre hybride hændelser er ofte tilrettelagt, så det er vanskeligt hurtigt at afgøre, hvem der står bag. Formålet er netop at skabe tvivl og usikkerhed.
Myndighedsarbejdet foregår bl.a. i den tværministerielle Taskforce Påvirkning, som aktuelt består af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Naalakkersuisut samt PET, FE, SAMSIK og Rigspolitiet.
Læs hele trusselsvurderingen
Det kommende valg til Folketinget bliver afholdt i en tid med øget stormagtskonkurrence. Rusland fører hybridkrig mod Vesten. USA lægger ikke skjul på, at landet ønsker en anden retning for den politiske udvikling i Europa. Kina bruger sin økonomiske og i stigende grad militære magt til at lægge pres på andre stater.
USA's udtalte ønske om at tage ejerskab over Grønland har ført til spredning af mis- og desinformation vedrørende Kongeriget Danmark, der kan skabe usikkerhed i forbindelse med det kommende folketingsvalg. USA's fokus på Kongeriget har endvidere skabt nye internationale konfliktlinjer, som fremmede stater som f.eks. Rusland og Kina kan udnytte i påvirkningsøjemed.
Fremmede stater forsøger løbende at påvirke politiske beslutningsprocesser og den offentlige debat i Europa, også i Danmark. Påvirkningsaktiviteterne er ofte rettet mod at udnytte eksisterende skillelinjer i en befolknings holdninger, hvor det er let at skabe konflikt og polarisering. Aktiviteterne kan være målrettet konkrete begivenheder, f.eks. valghandlinger, men foregår i ligeså høj grad i det daglige.
Det er meget sandsynligt, at Danmark i den nuværende situation er et selvstændigt, prioriteret mål for russiske påvirkningsaktiviteter. De russiske påvirkningsaktiviteter omfatter bl.a. desinformation, dvs. bevidst spredning af falske eller fordrejede budskaber, mindre omfattende cyberangreb, såsom overbelastningsangreb, samt trusler om alvorlige cyberangreb.
Ruslands forstærkede fokus på Danmark skyldes en kombination af flere forhold. Bl.a. har Danmarks omfattende politiske, militære og økonomiske støtte til Ukraine, herunder ukrainsk våbenproduktion på dansk territorium, gennem længere tid øget Ruslands fokus på Danmark. Ruslands fokus på Danmark er samtidig skærpet på grund af den opmærksomhed, som USA's ønske om at overtage Grønland har skabt.
Det er muligt, at Rusland vil gennemføre påvirkningsaktiviteter i et forsøg på at udnytte valget til at fremme russiske dagsordener, herunder at skabe splid og svække støtten til Ukraine. Det vil også kunne ramme specifikke kandidater og partier samt deres valgkamp.
Ifølge den amerikanske sikkerhedsstrategi fra november 2025 ønsker USA at støtte bevægelser, som udfordrer den aktuelle politiske retning i Europa. Eventuelle amerikanske forsøg på at påvirke den offentlige debat i Europa vil kunne udgå fra mange forskellige aktører, også uden formel tilknytning til den amerikanske administration.
Myndighederne følger udviklingen tæt og arbejder løbende på at styrke samfundets modstandsdygtighed over for udenlandske aktører, der forsøger at påvirke de demokratiske processer i Danmark.
Påvirkningsaktiviteter og andre hybride hændelser er ofte tilrettelagt, så det er vanskeligt hurtigt at afgøre, hvem der står bag. Formålet er netop at skabe tvivl og usikkerhed.
Myndighedsarbejdet foregår bl.a. i den tværministerielle Taskforce Påvirkning, som aktuelt består af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Naalakkersuisut samt PET, FE, SAMSIK og Rigspolitiet.
Læs hele trusselsvurderingen