Krigen i Ukraine har øget Ruslands spionagebehov i Danmark

Truslen fra fremmede efterretningstjenester mod Danmark kommer først og fremmest fra Rusland og Kina. Med udvisningen af 15 russiske efterretningsofficer fra Danmark i april 2022 er de russiske efterretningstjenesters mulighed for at føre menneskelige kilder på dansk jord dog blevet markant svækket. 

Men krigen i Ukraine har samtidig øget Ruslands behov for, at de russiske efterretningstjenester løbende er i stand til at levere oplysninger til de russiske beslutningstagere om relevante forhold i stater som Danmark. Det fremgår af den nye ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland”, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) netop har offentliggjort. På baggrund af Ruslands øgede behov for oplysninger forventer PET, at Rusland vil forsøge at anvende andre måder at spionere i Danmark på.

”Da Danmark udviste 15 russiske efterretningsofficerer tilbage i april 2022, var det et hårdt slag for Ruslands mulighed for at spionere via menneskelige kilder i Danmark. Men det er samtidig vores vurdering, at Rusland fortsat har behov for oplysninger og informationer fra Danmark. Spørgsmålet er derfor ikke, om Rusland spionerer mod os, men hvordan de vil gøre det, nu hvor deres spioner fra ambassaden er udvist,” siger kontraspionagechef Anders Henriksen.

 

Rusland forsøger at omgå sanktioner

Desuden forsøger russiske aktører løbende at omgå sanktioner og eksportkontrol for at få fat i produkter og teknologi til at opretholde og udvikle Ruslands militære kapacitet. For at skjule den egentlige slutbruger gør de brug af komplicerede netværk, hvor der indgår frontvirksomheder, skiftende salgsagenter og distributører samt omdirigeringslande. De russiske efterretningstjenester bistår med indsatsen ved at forsøge at indhente oplysninger om dansk teknologi og forskning på områder, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner er førende. Det gælder bl.a. oplysninger om teknologisk specialiserede produkter og komponenter, som Rusland ikke selv er i stand til at fremstille.

 

Spionage mod kritisk infrastruktur

PET kan konstatere, at fremmede stater bl.a. gennem efterretningsaktiviteter i flere år har forsøgt at indhente oplysninger og i visse tilfælde søgt at påvirke beslutninger om kritisk infrastruktur i Danmark. Spionage mod kritisk infrastruktur kan bl.a. give adgang til oplysninger, der kan muliggøre fysiske sabotageaktioner. Det er efter PET's vurdering på nuværende tidspunkt mindre sandsynligt, at fremmede stater vil udføre fysisk sabotage mod kritisk infrastruktur, der befinder sig på dansk territorium, men trusselsbilledet kan ændre sig med meget kort varsel i tilfælde af en eskalerende konflikt. 

 

Kina udfordrer Vesten

Kina og det kinesiske kommunistpartis globale ambitioner og vilje til at udfordre Vesten afspejles også i trusselsbilledet i Danmark. Det gælder særligt Kinas ambitioner om at blive førende inden for udviklingen af visse teknologier, hvor også Danmark er langt fremme. 

Kina anvender en bred vifte af virkemidler til at understøtte sine strategiske og teknologiske interesser, og PET kan konstatere, at de kinesiske efterretningstjenester har meget vide beføjelser til at indsamle oplysninger i udlandet, heriblandt i Danmark. Den kinesiske efterretningslovgivning giver de kinesiske efterretningstjenester mulighed for at pålægge kinesiske statsborgere og virksomheder, herunder kinesiske teknologivirksomheder, at samarbejde med tjenesterne, uanset hvor i verden de måtte opholde sig. 

 

Truslen mod Grønland og Færøerne

Det er PET’s vurdering, at der også er en trussel fra russisk og kinesisk efterretningsvirksomhed mod Færøerne og Grønland. Truslen retter sig særligt mod danske, færøske og grønlandske myndigheder og beslutningstagere. Der kan også være en trussel mod virksomheder og forskningsinstitutioner, især hvis disse har adgang til information om politiske og militære forhold, om kritisk infrastruktur og om forhold relateret til mulige kinesiske investeringer.

I ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland” kan du desuden læse om, hvilke mål de fremmede efterretningstjenester går efter i Danmark, og hvordan fremmede efterretningstjenester spionerer. 

Læs ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland”.