Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

28. februar 2025 13:34

Myndighederne holder øje med mulig påvirkning fra fremmede stater i forbindelse med valget til Inatsisartut

Den øgede stormagtskonkurrence i Arktis og det forestående valg i Grønland har medført spredning af misinformation, og den aktuelle situation kan bruges aktivt af fremmede stater til at fremme egne interesser. PET og FE offentliggør derfor en vurdering af truslen for påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valget.

Fremmede stater kan have en interesse i at påvirke beslutningstagere og borgere i andre lande. Interessen kan på den ene side være helt legitim og ske gennem bl.a. diplomatiske, økonomiske og kulturelle forbindelser, men der findes på den anden side også ulovlig påvirkning.

 

De intensiverede debatter om international sikkerhed og Grønlands uafhængighed har medført øget spredning af misinformation på især sociale medier.

 

Der har frem mod udskrivelsen af valget til Inatsisartut været offentligt kendte eksempler på falske profiler på sociale medier, herunder profiler der foregiver at være danske og grønlandske politikere, som bidrager til at polarisere den offentlige debat. Der ses også eksempler på, at grønlandske politikere eller privatpersoners udtalelser anvendes ude af kontekst til at fremme eller forstærke bestemte synspunkter.

 

Myndighederne følger udviklingen på området tæt, ligesom der løbende arbejdes på at ruste samfundet mod truslen fra kræfter i udlandet, der forsøger at påvirke vores demokratiske processer. Det sker naturligvis i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder. Arbejdet foregår bl.a. i den tværministerielle Taskforce Påvirkning, som aktuelt består af Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Naalakkersuisut og Det Færøske Landsstyre samt FE, PET og Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK).

 

Læs pressemeddelelsen på grønlandsk

 

Læs information om ekstern påvirkning i forbindelse med valget til Inatsisartut i 2025

 

Læs vurderingen fra FE og PET af truslen for påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valget til Inatsisartut i 2025

 

Læs vurderingen fra FE og PET af truslen for påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valget til Inatsisartut i 2025 på grønlandsk


Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

13. november 2026

PET

Ny udstilling fortæller om PET og 75 års trusler mod Danmark

Politimuseets nye særudstilling "For rigets sikkerhed - PET og truslerne mod Danmark" åbner officielt i dag og for offentligheden i morgen. Udstillingen er blevet til i samarbejde med PET og viser blandt andet genstande, der aldrig tidligere har været udstillet.

29. oktober 2026

PET

PET advarer på ukrainsk om risikoen for at blive udnyttet af russiske efterretningstjenester

PET har tidligere advaret den danske befolkning om risikoen for at komme til at hjælpe russiske efterretningstjenester med at forberede sabotage. Nu udgiver PET informationsmateriale på ukrainsk, så advarslen også når ukrainere i Danmark.

24. september 2026

PET

Et mere alvorligt sikkerhedspolitisk billede kan også få konsekvenser i Danmark

En yderligere ændring i risikovilligheden fra Rusland over for NATO kan medføre en stigning i både russisk påvirkningsaktivitet samt spionage- og sabotagetruslen i Danmark.