Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

2. april 2020 12:48

National risikovurdering af terrorfinansiering på non-profit området i Danmark

PET offentliggør i dag ”National risikovurdering af terrorfinansiering på non-profit området i Danmark 2020”.

Risikovurderingen beskriver trusler og sårbarheder vedrørende risikoen for terrorfinansiering på forenings- og indsamlingsområdet i Danmark. Rapporten skal styrke den samlede samfundsmæssige viden på området.

Offentliggørelsen kommer i kølvandet af, at PET i januar 2020 offentliggjorde ”National risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark 2019”. Heraf fremgik det, at non-profit området er forbundet med høj risiko for terrorfinansiering, hvilket – bl.a. sammen med danske myndigheders ambition om at leve op til internationale anbefalinger – har ført til denne særskilte risikovurdering på området.

Det er PET’s hensigt med risikovurderingen, at både myndigheder, non-profit organisationer, finansielle virksomheder og borgere skal finde risikovurderingen nyttig i deres daglige virke med henblik på at styrke forebyggelse og bekæmpelse af terrorfinansiering på området.

Danske myndigheder har desuden iværksat en række øvrige tiltag på non-profit området, og det er som en del af denne samlede indsats, at risikovurderingen skal ses. Indsatsen rummer bl.a. også det igangværende kampagneinitiativ ”Dit bidrag kan misbruges”, som PET på sociale medier har lanceret i samarbejde med Indsamlingsnævnet og en række interesseorganisationer.

”National risikovurdering af terrorfinansiering på non-profit området i Danmark 2020” kan findes her. Desuden kan risikovurderingen tilgås her på engelsk (National Assessment of Terrorist Financing within the NPO area in Denmark 2020).

Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

Nyheder

29. maj 2026

PET

Den globale udvikling præger terrortruslen

Terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet er fortsat alvorlig. Trusselsbilledet er i stigende grad præget af den globale sikkerhedspolitiske udvikling, og statslige aktører - særligt Iran - har det seneste år haft stadig større betydning for terrortruslen. Det fremgår af 'Vurdering af terrortruslen mod Kongeriget Danmark' for 2026.

25. marts 2026

PET

Myndighederne har ikke afdækket fremmed statslig påvirkningsaktivitet i forbindelse med folketingsvalget 2026

Folketingsvalget 2026 forløb uden, at der er afdækket påvirkningsaktiviteter fra fremmede efterretningstjenester. FE, PET og SAMSIK kan dog konstatere, at en række russiske onlinemiljøer har spredt kritiske budskaber om Kongeriget Danmark i løbet af valgkampen. Det viser den foreløbige analyse, som myndighederne har foretaget.

27. februar 2026

PET

Fremmede stater kan forsøge at påvirke folketingsvalget

Påvirkningstruslen mod Danmark udgår primært fra Rusland, men kan også udspringe fra andre statslige aktører. Påvirkningsaktiviteterne kan have til formål at skabe splid, påvirke den offentlige debat eller være målrettet specifikke kandidater, partier eller politiske dagsordener.