Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

4. marts 2022 10:06

Tre mænd idømt fængsel for spionage og finansiering af terrorisme

Tre iranske mænd, der har haft centrale og ledende roller i ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), er ved Retten i Roskilde blevet idømt fængselsstraf for at have udført efterretningsvirksomhed på vegne af en saudiarabisk efterretningstjeneste i en årrække fra bl.a. adresser i Ringsted.

De tre blev idømt henholdsvis otte års fængsel, syv års fængsel og seks års fængsel for blandt andet at have indsamlet oplysninger om enkeltpersoner og organisationer mv. i Danmark og i udlandet og om iranske militære anliggender og videregive disse oplysninger til en saudiarabisk efterretningstjeneste.

De tre mænd er også dømt for at have støttet en væbnet kamp mod det iranske regime i en grad, så det falder ind under straffelovens terrorrelaterede bestemmelser - blandt andet ved at have promoveret angreb.

De tiltalte er derudover også dømt for at have fået mindst 15 millioner kroner og forsøgt at skaffe yderligere mindst det samme beløb fra en saudiarabisk efterretningstjeneste. Pengene gik til ASMLA’s væbnede fløj Martyr Muhyiddin Al-Nasser Brigade.

To af de dømte har anket dommen, mens en udbad sig betænkningstid.

Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

Nyheder

25. marts 2026

PET

Myndighederne har ikke afdækket fremmed statslig påvirkningsaktivitet i forbindelse med folketingsvalget 2026

Folketingsvalget 2026 forløb uden, at der er afdækket påvirkningsaktiviteter fra fremmede efterretningstjenester. FE, PET og SAMSIK kan dog konstatere, at en række russiske onlinemiljøer har spredt kritiske budskaber om Kongeriget Danmark i løbet af valgkampen. Det viser den foreløbige analyse, som myndighederne har foretaget.

27. februar 2026

PET

Fremmede stater kan forsøge at påvirke folketingsvalget

Påvirkningstruslen mod Danmark udgår primært fra Rusland, men kan også udspringe fra andre statslige aktører. Påvirkningsaktiviteterne kan have til formål at skabe splid, påvirke den offentlige debat eller være målrettet specifikke kandidater, partier eller politiske dagsordener.

23. februar 2026

PET

Det danske innovationsmiljø er et attraktivt mål for spionage

Danske innovationsmiljøer er i dag attraktive mål for fremmede stater, som på ulovlig eller uønsket vis søger at overføre kritisk viden og teknologi med henblik på militær anvendelse. For at skabe opmærksomhed omkring truslen lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) i dag - i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Styrelsen for Samfundssikkerhed - kampagnen 'Sikker Innovation'.