Hvilken information kan du ikke "råd" til at miste? Foto: Ditte Valente
Vi skelner overordnet mellem klassificeret og beskyttelsesværdig information:
Klassificeret information
Når information er klassificeret, har afsenderen af informationen vurderet, at det vil kunne volde skade på Danmark eller landene i EU og NATO, hvis oplysningerne videregives til andre end dem, som er tiltænkt informationernes indhold. Jo større skade, der vil være tale om, desto højere klassifikationsgrad. Klassificeret information skal derfor beskyttes efter særlige regler. De er nærmere beskrevet i Sikkerhedscirkulæret.
Det er typisk ministerier og styrelser, der håndterer og opbevarer klassificeret information.
Klassificeret information kan fx være efterretningsrapporter eller oplysninger om militære planer og kapaciteter.
Det kan vurderes, at beskyttelsesværdig information bør beskyttes yderligere og derfor bør blive klassificeret.
Beskyttelsesværdig information
Beskyttelsesværdig information er ikke-klassificeret information. Beskyttelsesværdig information kan alene, eller i kombination med andre informationer, skade nationale interesser, hvis uvedkommende får kendskab til dem.
Der vil desuden typisk være store økonomiske eller omdømmemæssigt negative konsekvenser for organisationen, hvis beskyttelsesværdig information bliver tilgået af uvedkommende.
Beskyttelsesværdig information kan fx være forskningsresultater, skitser af højteknologiske løsninger m.m.
I nogle tilfælde kan det vurderes, at beskyttelsesværdig information bør beskyttes yderligere, og derfor bør blive klassificeret.
Vurder værdien
Det er sjældent helt enkelt at vurdere værdien af ens information. Men overordnet kan du stille dig selv spørgsmålet: Hvilken information har jeg ikke ”råd” til at miste? Hvad vil der ske, hvis uvedkommende får adgang til den? Vil fremmede stater fx få en fordel i en potentiel konfliktsituation? Eller drejer det sig snarere om et økonomisk tab?