Spring til hovedindhold

Forslag

Sabotage

Fysisk sabotage er en del af den hybride trussel – og Rusland udviser en højere risikovillighed på området.

Sabotage

Fremmede stater anvender forskellige fremgangsmåder for at fremme egne interesser og indflydelse. Fremmede stater anvender hybride virkemidler af både politisk, informationsmæssig, militær og økonomisk karakter. Virkemidlerne kan anvendes alene eller kombineres på forskellige måder, både åbent og i det skjulte. De hybride virkemidler anvendes typisk for at lægge pres på beslutningstagere, splitte befolkninger og underminere befolkningens tillid til samfundets institutioner. Hybride virkemidler kan også anvendes som midler i en eskalerende krise til at forberede egne militære operationer eller for at forhindre eller forsinke en modstanders handlemuligheder. Læs mere om hybride trusler

Fysisk sabotage er en del af de hybride virkemidler, som særligt Rusland anvender over for sine modstandere. Der er tale om fysisk sabotage, når der bevidst forårsages skade eller ødelæggelse af fx materiel, udstyr eller faciliteter. Truslen fra fysisk sabotage er skærpet

PET vurderer, at Rusland udviser en højere risikovillighed i forhold til at gøre brug af hybride virkemidler mod og i Europa, og at der derfor er en skærpet trussel fra fysisk sabotage i Danmark.

 

Formålet med den fysiske sabotage

PET vurderer, at formålet med de russiske aktiviteter bl.a. er at hindre konkrete forsyninger til Ukraine og at skabe usikkerhed og frygt for yderligere eskalation i de vestlige samfund for derved at svække opbakningen til den fortsatte politiske, økonomiske og militære støtte til Ukraine blandt befolkninger og politikere i Europa.

 

I løbet af første halvår af 2024 har der været en række eksempler på, at personer med forbindelse til Rusland har stået bag forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse og groft hærværk – i flere forskellige europæiske lande. PET har dog aktuelt ikke kendskab til konkrete episoder med fysisk sabotage fra russisk side i Danmark.

 

Hvilke mål går de efter?

Truslen fra russiske sabotageaktioner retter sig mod et meget bredt udsnit af mål. PET vurderer, at Rusland bl.a. rekrutterer håndlangere og stedfortrædergrupper til at udpege mål og udføre sabotagen. Måludpegningen fra russisk side er således præget af en grad af opportunisme, og de enkelte mål er ikke nødvendigvis nøje udvalgt af Rusland.

 

Nogle af de mål, der er blevet ramt, har forbindelse til støtten til Ukraine, mens andre mål er civile eller af mere symbolsk karakter. Der er eksempelvis rejst sigtelser mod mulige gerningsmænd for brandstiftelser mod lagerhaller. Derudover er der fra officielt hold i en række europæiske lande rettet anklager mod Rusland om bl.a. brandstiftelse og forsøg på brandstiftelse, herunder mod fabrikker, et indkøbscenter og et varehus, ligesom der er igangsat efterforskninger på baggrund af myndigheders mistanke om forsøg på brandstiftelse mod offentlige transportmidler.

 

De russiske efterretningstjenester indhenter løbende oplysninger om kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder Danmark, og det er sandsynligt, at Rusland også har planer for sabotage af kritisk infrastruktur i bl.a. Danmark, som kan aktiveres i tilfælde af en eskalerende konflikt. Ruslands øgede risikovillighed til at udøve sabotage betyder, at dansk kritisk infrastruktur i enkeltstående tilfælde kan blive mål for sabotage. PET har på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at dansk kritisk infrastruktur udgør et særskilt prioriteret mål for russisk sabotage. PET vurderer, at Rusland på nuværende tidspunkt ikke har intention om at forårsage omfattende skade på dansk kritisk infrastruktur. Trusselsbilledet kan dog ændre sig med meget kort varsel i tilfælde af, at forholdet til Rusland forværres yderligere.

 

Sabotage kan ligne hændelige uheld

Sabotage kan ofte ligne hændelige uheld eller ulykker. Hertil kommer, at det kan være vanskeligt at efterforske sagernes forbindelse til Rusland og de russiske efterretningstjenester, idet Rusland forsøger at sløre dette.