Sabotage

Truslen fra russisk sabotage mod Danmark er høj. PET har set konkret russisk planlægning og forberedelse af sabotage rettet mod Danmark. Aktiviteterne retter sig først og fremmest mod virksomheder inden for forsvarsindustrien og den militære støtte til Ukraine.

 

Rusland anvender sabotage og andre hybride virkemidler med stigende risikovillighed og aggressivitet over for europæiske lande. Der er tale om sabotage, når der bevidst forårsages skade eller ødelæggelse af f.eks. materiel, udstyr eller faciliteter.

 

Truslen for russisk sabotage i Danmark er affødt af Ruslands krig i Ukraine og konfrontationskurs overfor NATO.

 

Formålet med de russiske sabotageaktiviteter er bl.a. at hindre konkrete forsyninger til Ukraine. Derudover forsøger Rusland at skabe usikkerhed og frygt for yderligere eskalation i de vestlige samfund for derved at svække opbakningen til den fortsatte politiske, økonomiske og militære støtte til Ukraine blandt befolkninger og politikere i Europa.

  

Personer med forbindelse til Rusland har udført sabotage mod en række forskellige mål i europæiske lande. Siden sommeren 2026 er sabotagekampagnen intensiveret, og flere europæiske lande været ude med officielle udtalelser om, at Rusland har stået bag konkrete hændelser. Aktionerne har bl.a. inkluderet ildspåsættelse, hærværk og brug af eksplosiver.

 

Hvilke mål går Rusland efter?

Sabotagetruslen er aktuelt særligt rettet mod virksomheder inden for forsvarsindustrien og virksomheder med tilknytning til den militære støtte i Ukraine. Etableringen af ukrainsk våbenproduktion på dansk territorium medvirker til at øge Ruslands fokus på forsvarsindustrien i Danmark. Rusland har tidligere været opportunistisk med hensyn til konkrete mål for sabotageaktionerne, men fokuserer nu i stigende grad på mål direkte relateret til Ukraine. Hvis den sikkerhedspolitiske situation forværres yderligere, vil Rusland med stor sandsynlighed også gå efter at ramme mål relateret til Europas generelle militære oprustning.

 

I tilfælde af en eskalerende konflikt kan dansk kritisk infrastruktur også blive mål for sabotage. Rusland har allerede gennemført sabotage mod kritisk infrastruktur i Europa. Kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder Danmark, har samtidig i mange år været mål for spionage fra fremmede stater som Rusland. Rusland har derfor også planer for sabotage af kritisk infrastruktur i Danmark, hvis den sikkerhedspolitiske situation forværres.

 

Brug af stedfortrædere til planlægning og udførsel af sabotage

Rusland rekrutterer stedfortrædere til at forberede og udføre sabotage i Europa. Rekrutteringen foregår ofte online via sociale medier, gaming-platforme og beskedtjenester som Telegram, hvor personer bliver lokket til at udføre mindre opgaver mod betaling.

 

Opgaverne kan for eksempel være at tage billeder eller video af en virksomhed, et lager, transportmidler eller adgangsforhold. Hver for sig kan opgaverne understøtte rekognoscering og forberedelse af sabotage. Personerne, der udfører opgaverne, er i mange tilfælde uvidende om, hvem bestillingsarbejdet kommer fra, og hvad oplysningerne skal bruges til.

 

Sabotage kan ofte ligne hændelige uheld eller ulykker. Hertil kommer, at brugen af stedfortrædere kan bidrage til at sløre forbindelsen til Rusland og vanskeliggøre efterforskningen.

 

Rusland anvender også professionelle operatører til at udføre sabotage og forsøger aktuelt at rekruttere mere kompetente operatører. Dette kan betyde, at aktionerne på sigt bliver mere avancerede.

 

Virksomheder bør forberede sig på sabotagetruslen

De russiske sabotageforberedende aktiviteter er nu så konkrete, at relevante virksomheder bør forholde sig til risikoen og sikre, at deres sikkerhedsforanstaltninger er tilpasset trusselsbilledet.

 

PET er ansvarlig for at oplyse om det aktuelle trusselsbillede og de metoder, fremmede efterretningstjenester anvender. Den bredere rådgivning om virksomheders sikkerhed og modstandskraft varetages blandt andet af Styrelsen for Samfundssikkerhed.

 

Læs mere her:

 

Materiale til virksomheder om sikkerhed

 

Vejledning om beskyttelse af sabotage hos Styrelsen for Samfundssikkerhed

 

Fakta: Hybride trusler

Visse fremmede stater og deres efterretningstjenester gør offensivt brug af forskellige former for hybride virkemidler for at påvirke, destabilisere, afskrække og i sidste ende undergrave andre stater.

 

Virkemidlerne kan være af politisk, økonomisk, informationsmæssig og militær karakter og inkluderer bl.a. påvirkning af beslutningstagere og befolkningsgrupper, hack og læk, destruktive cyberangreb og sabotage. De hybride virkemidler bliver ofte anvendt i kombination og kan op- eller nedskaleres alt efter, hvilket pres den aggressive stat ønsker at udsætte det ramte samfund og dets beredskab for.

 

Hybride virkemidler anvendes ofte i gråzonen mellem krig og fred, men bliver også benyttet, når en krig er brudt ud. Stater, der anvender hybride virkemidler, forsøger typisk at sløre deres direkte involvering eller skabe tvivl om deres rolle og ansvar.