Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

8. september 2022 11:21

33-årig idømt 14 års fængsel for landsforræderi og terrorisme

For første gang er en terrorsag i Danmark afgjort som en tilståelsessag. En 33-årig mand med dansk statsborgerskab har tilstået blandt andet at have begået landsforræderi efter straffelovens § 101 a.

Den 33-årige mand, der er dansk statsborger, er ved Københavns Byret idømt 14 års fængsel for blandt andet at have begået landsforræderi ved at have tilsluttet sig en gruppe hos terrororganisationen Islamisk Stat, der kæmpede mod Danmark i en væbnet konflikt, som Danmark var part i. 

Manden blev desuden dømt for blandt andet at have forsøgt at hverve en anden mand til at tage fra Danmark til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, for at billige terror offentligt på et socialt medie og for at tilslutte sig en militær IS-enhed og sammen med andre at have skudt granater - eller medvirket til at skyde granater – mod en syrisk militærbase.

Han tilstod i Københavns Byret forholdene i sagen, og dermed er sagen det første eksempel på en terrorsag i Danmark, der er afgjort som en tilståelsessag. 
 

Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

1. juli 2025

PET

PET vurderer, at Iran bruger kriminelle netværk og mellemmænd til voldelige handlinger på europæisk jord

Der er set flere eksempler på, at Iran benytter kriminelle netværk, mellemmænd og personer til at forberede angreb eller gå efter mål i Europa. Senest har Østjyllands Politi i samarbejde med PET den 26. juni 2025 anholdt en herboende 53-årig mand i Aarhus-området efter anmodning fra de tyske myndigheder. PET ser med stor alvor på udviklingen.

19. maj 2025

PET

Mand fængslet i terrorsag med tråde til Hamas og bandemiljøet

En 28-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet i en terrorsag, der tog sin begyndelse med en række anholdelser i 2023. Sagen trækker tråde til både Hamas og bandemiljøet i Danmark.

24. april 2025

PET

Terrortruslen er blevet mere fragmenteret og uforudsigelig

Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet alvorlig, som er niveau fire ud af fem. Samtidig er trusselsbilledet mere fragmenteret og uforudsigeligt, hvor flere aktører - f.eks. med relation til organiseret kriminalitet - spiller en større rolle.