Redegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne vedrørende PET for 2024 er offentliggjort

Ifølge årsredegørelsen har TET's kontroller vist, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid vedrørende anmodninger om indirekte indsigt samlet er faldet med 105 dage, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i PET var i 2024 tre arbejdsdage.

 

PET har besvaret 19 ud af 20 af tilsynets høringer inden for den angivne frist, og PET har i det sidste tilfælde besvaret høringen én dag efter fristens udløb. TET finder det i årsredegørelsen meget positivt, at PET i 2024 ikke har haft udfordringer med sagsbehandlingstider, men der er også en række områder, hvor TET finder anledning til kritik af PET.

 

Opbevaring i transitsystemer

TET kritiserer bl.a. PET's opbevaring af oplysninger i såkaldte transitsystemer. Personoplysninger af fortrolig karakter må kun kortvarigt opbevares i transitsystemer. Ellers skal oplysningerne lagres i en journal eller database, eller alternativt skal de slettes.

 

Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at PET skal lagre oplysninger i et journalsystem eller database inden fire uger fra modtagelsen eller tilvejebringelsen. PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, jf. § 18, indeholder et krav om, at oplysninger af fortrolig karakter skal behandles i systemer, hvori der foretages logning. Efter bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., kan dokumenter, som foreligger i endelig form, opbevares i systemer, hvori der ikke foretages logning, hvis der sker sletning inden for en kortere frist, der er fastsat af PET. PET har som udgangspunkt fastsat en sådan kortere frist på 28 dage i en intern vejledning for tjenestens brug af transitsystemer.

 

TET har i 2024 foretaget kontrol af PET's behandling af oplysninger i transitsystemer ved kontrol af fællespostkasser på bl.a. tre af PET's netværk og tre fællesdrev

 

TET har foretaget flere kontroller af e-mails i forskellige fællespostkasser og dokumenter på fællesdrev. Resultatet af kontrollerne er, at TET finder det kritisabelt, at PET behandlede oplysninger i fællespostkasser og på fællesdrev i strid med PET-sikkerhedsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, jf. § 18, idet tjenesten havde overskredet den fastsatte frist for opbevaring af oplysninger i transitsystemer.

 

"Vi er opmærksomme på, at det er et område, hvor vi kan og skal forbedre os. Vi arbejder løbende gennem awareness og uddannelse på at blive bedre til at sikre sletning af oplysninger, der er ældre end 28 dage i vores transitsystemer," siger Morten Duus-Larsen, der er juridisk chef i PET.

 

Manglende sletning

PET har en række præproduktionsmiljøer, der anvendes til it-relateret test og udvikling. Præproduktionsmiljøerne er afgrænsede og adgangsbegrænsede, og de er således adskilt fra PET's operative systemer på tjenestens driftsmiljø.

 

TET kritiserer i årsredegørelsen manglende sletning i præproduktionsmiljøerne. Tilsynet finder det kritisabelt, at PET behandlede en kopi af 67.461 filer i en mappe i et præproduktionsmiljø i strid med PET-lovens § 9 a, stk. 1, da filerne ifølge PET burde have været slettet efter endt test. TET finder det endvidere kritisabelt, at PET behandlede 106 filer i en anden mappe i strid med PET-lovens § 9 a, stk. 1, som PET erklærede sig enig i burde have været slettet

 

Yderligere finder tilsynet det ved to stikprøvekontroller kritisabelt, at PET behandlede e-mails i to fællespostkasser i præproduktionsmiljøer i strid med PET-lovens § 9 a, stk. 1, i det oplysningerne burde have været slettet efter endt test.

 

"Adgang til præproduktionsmiljøerne kræver særskilt brugeroprettelse. Det er derfor alene medarbejdere i PET, som arbejder med test og udvikling, der har adgang til præproduktionsmiljøerne. Men generelt viser tilsynets kontroller tydeligt, at vi hidtil ikke har været gode nok til at slette personoplysninger i præproduktionsmiljøerne, når test- og udviklingsopgaverne er færdige. Vi har udarbejdet en proces for håndtering af kopier i præproduktionsmiljøerne. Formålet med processen er at sikre, at der fremadrettet er transparens i behandling af oplysninger til test og udvikling, herunder sikre dokumentation i forbindelse med kopiering af data til præproduktionsmiljøer og rettidig sletning af kopierede data, når opgaven er løst. Yderligere ser vi også på, om det er muligt at implementere automatiserede løsninger," siger Morten Duus-Larsen.

 

PET-chef Finn Borch Andersen understreger, at PET altid tager kritikpunkterne fra TET alvorligt og arbejder videre med forbedringer.

 

"Vi er i 2024 kommet i mål med alle tilsynets anbefalinger og henstillinger, og vi er også kommet i mål med alle de tiltag, som vi selv har oplyst, at vi ville gennemføre. Det er positivt. Der er dog også en række områder, hvor der er kritik af PET. Vi tager selvfølgelig kritikken fra TET alvorligt. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre os bl.a. på de områder, som TET peger på, og hvor vi godt ved, at der er forbedringspotentiale. Vi arbejder løbende på at sikre compliance - bl.a. ved etablering af en ny it-platform, hvor vi har særligt fokus på, om vi med automatiserede løsninger og compliance by design, kan optimere og forbedre os," siger Finn Borch Andersen.

Læs årsredegørelsen fra TET

Fakta:

PET-lovens og UET-lovens bestemmelser om tilsynets årlige redegørelser

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt kontrolorgan, der fører kontrol med, at blandt andet PET og FE behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i PET-loven og FE-loven samt regler udstedt i medfør heraf. Der henvises til kapitel 9 i PET-loven og kapitel 7 i FE-loven.

 

I juni 2024 vedtog et bredt flertal i Folketinget ændringer af blandt andet PET-loven med det overordnede formål at styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Lovændringerne indebærer blandt andet, at tilsynet har fået nye kompetencer og nye måder at arbejde på. Med den nye lovgivning, som trådte i kraft den 1. januar 2025, har tilsynet således fået mulighed for at føre bagudrettet legalitetskontrol med PET's operative opgaver, og tilsynets adgang til oplysninger mv. hos PET er blevet udvidet.

 

Samtidig vil tilsynets kontrol med PET særligt skulle målrettes de dele af tjenestens virksomhed, som vurderes af størst betydning for fysiske og juridiske personer, og som på den baggrund må anses for at være mest centrale for tilliden til efterretningstjenesterne i en åben demokratisk retsstat.

 

Herudover fastsætter lovændringerne et tættere samarbejde mellem tilsynet og PET's interne revision samt et tættere samarbejde mellem tilsynet og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, idet udvalget blandt andet har fået mulighed for i ekstraordinære situationer at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager.