Truslen fra russisk påvirkning af det kommende folketingsvalg i Danmark

PET har ikke hidtil afdækket koordineret og systematisk fremmed statslig påvirkningsvirksomhed i forbindelse med valg i Danmark, men der er flere udenlandske eksempler på forsøg på påvirkning af demokratiske valg. 

 

På baggrund af de udenlandske hændelser offentliggør PET og FE nu en fælles vurdering af truslen fra russisk påvirkning mod det kommende folketingsvalg, der skal afholdes den 1. november 2022.

 

Det er vurderingen fra PET og FE, at Rusland har kapacitet til at forsøge at påvirke det kommende folketingsvalg, men at en omfattende og velkoordineret påvirkningskampagne kræver tid og betydelige ressourcer. I lyset af det store politiske og økonomiske pres, der i øjeblikket er på Rusland, er det PET og FE’s vurdering, at det er mindre sandsynligt, at Rusland vil prioritere at gennemføre en forberedt, koordineret påvirkningskampagne mod det danske folketingsvalg.

 

Det er dog muligt, at Rusland vil gennemføre en mindre påvirkningsoperation, hvis der op til folketingsvalget opstår en mulighed for med begrænsede midler at øge splittelsen i den danske befolkning og blandt danske beslutningstagere.

 

Hvad kan du gøre?

Påvirkningskampagner udnytter som regel eksisterende skillelinjer i befolkningen, som giver mulighed for at skabe konflikt og polarisering. Det kan ske ved at sprede fordrejet information eller desinformation blandt de europæiske befolkninger om eksempelvis de afledte konsekvenser af sanktionerne mod Rusland. 

 

I forsøget på at manipulere den offentlige meningsdannelse i udlandet gør en stat som Rusland typisk brug af en række forskellige påvirkningskanaler og -metoder. Påvirkningsforsøg kan således både foregå via platforme på internettet og gennem påvirkningsaktører, der forsøger at skabe personlige netværk.  

 

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til information, som er ukorrekt eller fordrejet. De fleste borgere benytter sig af sociale medier, og det er derfor også her, at der er størst risiko for at komme i kontakt med fremmede staters påvirkningsvirksomhed.

 

Rådene imod desinformation er i sig selv enkle. Men de kan være svære at efterleve, da de handler om kritisk sans, at slå koldt vand i blodet og være bevidst om egne blinde vinkler.

 

Før du deler en historie på sociale medier, kan du bl.a. stille dig selv følgende spørgsmål:

 

• Er det sandsynligt, at det er en ægte historie? Eller er historien ”for god (eller dårlig) til at være sand”? Vær opmærksom på, at der er større risiko for, at du tror på en historie, hvis den passer ind i dit verdensbillede, og tit også hvis den vækker stærke følelser i dig.

• Er afsenderen troværdig? Hvor har vedkommende historien fra? Hvilket motiv kan personen eller organisationen have for at lægge historien ud?
• Er der andre kilder til historien? Hvis ja, hvilke vinkler har de så på historien?

Oplever du opslag på sociale medier, som du mener, er desinformation, kan du desuden ofte anmelde indholdet til mediet. Fx har Facebook en funktion, hvor man kan anmelde et opslag for at viderebringe ”falske oplysninger”.

 

Har du mistanke om, at en fremmed efterretningstjeneste udøver påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, kan du henvende dig til PET på pet@pet.dk.

 

Fakta: 

Hvad er påvirkning?

Når vi taler om påvirkning mod Danmark, handler det om statslige aktørers åbne eller skjulte aktiviteter, der skal påvirke den almene meningsdannelse, politiske beslutningsprocesser eller omverdenens syn på Danmark for at fremme egne interesser.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at påvirkning ikke omfatter sædvanlig journalistisk og diplomatisk virksomhed. 

 

Hvad står der i straffeloven om påvirkning?

Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.

 

Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.