Spring til hovedindhold

Forslag

Fysisk sikring – sådan gør du

Du kan arbejde med de fysiske rammer for at forebygge både spionage og terror.

alt=””

Har personen bag dig et ID-kort? Foto: Ditte Valente

Mange fysiske tiltag skal realiseres af din organisation. Det gælder fx valg af adgangskontrol, alarmer og overvågning.

 

Her får du råd til, hvad du kan gøre – samt vejledninger til det overordnede arbejde med fysisk sikring.

 

Først en række råd til den enkelte medarbejder:

 

Adgang

  • Beskyt din adgangskode, så uvedkommende ikke kan aflæse den.

  • Bær dit ID-kort synligt inden for den fysiske sikring. Det reducerer bl.a. muligheden for ”tail-gating” – at en person uden adgangskort hægter sig på en, der har det, og på den måde skaffer sig uautoriseret adgang. 

  • Gem dit adgangskort væk, når det ikke er relevant længere, fx til og fra din arbejdsplads.

Bygning og lokaler

  • Vær bevidst om synlige sårbarheder, som fx åbne vinduer i stueetagen.

  • Vær opmærksom på detaljerne i det fysiske miljø – er der f.eks. tegn på, at der har været forsøg på indbrud?

  • Vær opmærksom på kompromittering af fysiske sikringsforanstaltninger, som fx kiler i sikringsdøre.

  • Begræns mulighederne for indkig. Indret din arbejdsplads, så skærme, tavler mv. vender væk fra fx vinduer, hvor der er risiko for indkig. Alternativt kan I bruge gardiner og persienner efter behov. 

  • Brug lokalerne, som de er planlagt. Flyt fx ikke en sensitiv mødedrøftelse fra mødelokalet til tekøkkenet.

Opbevaring og håndtering

  • Etabler og overhold en procedure for sikker opbevaring af dokumenter m.m. Har du et skab med kode, skal du sikre, at den ikke kan blive aflæst.

  • Overhold jeres politik for sikker bortskaffelse af dokumenter og lignende. Brug fx en makulator.

  • Overhold jeres lukkeprocedure, så du fx lukker vinduer, døre og skabe, når du forlader lokalet.

 

Vejledninger om terrorsikkerhed

PET har udgivet en række vejledninger om terrorsikkerhed.

De er især relevante for dig, hvis du:

 

PET’s rådgivning

PET rådgiver om den fysiske sikring af bygninger, hvis de anses for at være truede, sårbare eller kritiske for det danske samfund.
 
Det kan f.eks. være bygninger, der huser:

  • Ministerier
  • Kritisk national infrastruktur
  • Danske ambassader i udlandet
  • Kongehuset.

PET rådgiver også om fysisk sikring i offentlige rum og i forbindelse med større arrangementer.

Har du behov for PET’s rådgivning, kan du rette henvendelse på raadgivning@pet.dk