Danmark er førende i verden på en række forskningsområder. Denne førerposition udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for dansk økonomi og bidrager ofte til at løse globale udfordringer, fx i forbindelse med grøn omstilling og sundhed. Det gør samtidig danske forskningsinstitutioner til attraktive mål for spionage fra fremmede stater.
Højteknologiske og forsvarspolitiske områder i fokus
Fremmede stater har især stor interesse i højteknologiske og forsvarspolitiske områder. Det gælder altså særligt energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, rumteknologi, robotteknologi, samt forsvarsindustrielle produkter og produkter omfattet af eksportkontrollen. Det faktum at en række danske forskningsområder og produkter kan benyttes både civilt og militær, det såkaldte ’dual-use’, gør kun problemstillingerne endnu mere komplekse.
Metoder til at indhente dansk forskning
På disse områder forsøger forskellige aktører at få adgang til den nyeste forskningsresultater og teknologier ved hjælp af en lang række metoder. Metoder, der strækker sig i et kontinuum mellem lovligt og ulovligt med en del, der ligger i en problematisk gråzone. Typisk benyttes metoderne i et komplekst samspil.
Konsekvenser
Hvis fremmede stater får uønsket adgang til vores banebrydende forskning, kan det få store sikkerhedspolitiske konsekvenser. Der er et behov for at beskytte vores frihed og tryghed, som vi nyder – også i relation til at bedrive videnskab. Hertil kommer en etisk dimension og økonomiske dilemmaer.
For forskningsinstitutioner kan fremtidigt samarbejde og finansiering påvirkes negativt, og på individniveau kan muligheden for retmæssigt at blive krediteret eller at optage patenter blive begrænset.
Eksempel: Viden om grøn teknologi udleveret til efterretningstjeneste
En herboende russisk statsborger blev i 2020 idømt tre års fængsel for spionage. Han havde i en årrække udleveret oplysninger om grøn teknologi til en russisk efterretningstjeneste. Dels fra sin tid som ph.d.-studerende på DTU, dels fra sin nordjyske arbejdsplads.
Højteknologiske og forsvarspolitiske områder i fokus
Fremmede stater har især stor interesse i højteknologiske og forsvarspolitiske områder. Det gælder altså særligt energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, rumteknologi, robotteknologi, samt forsvarsindustrielle produkter og produkter omfattet af eksportkontrollen. Det faktum at en række danske forskningsområder og produkter kan benyttes både civilt og militær, det såkaldte ’dual-use’, gør kun problemstillingerne endnu mere komplekse.
Metoder til at indhente dansk forskning
På disse områder forsøger forskellige aktører at få adgang til den nyeste forskningsresultater og teknologier ved hjælp af en lang række metoder. Metoder, der strækker sig i et kontinuum mellem lovligt og ulovligt med en del, der ligger i en problematisk gråzone. Typisk benyttes metoderne i et komplekst samspil.
Konsekvenser
Hvis fremmede stater får uønsket adgang til vores banebrydende forskning, kan det få store sikkerhedspolitiske konsekvenser. Der er et behov for at beskytte vores frihed og tryghed, som vi nyder – også i relation til at bedrive videnskab. Hertil kommer en etisk dimension og økonomiske dilemmaer.
For forskningsinstitutioner kan fremtidigt samarbejde og finansiering påvirkes negativt, og på individniveau kan muligheden for retmæssigt at blive krediteret eller at optage patenter blive begrænset.
Eksempel: Viden om grøn teknologi udleveret til efterretningstjeneste
En herboende russisk statsborger blev i 2020 idømt tre års fængsel for spionage. Han havde i en årrække udleveret oplysninger om grøn teknologi til en russisk efterretningstjeneste. Dels fra sin tid som ph.d.-studerende på DTU, dels fra sin nordjyske arbejdsplads.