Spring til hovedindhold

Forslag

PET

Nyhed

27. juni 2022 14:04

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i dag offentliggjort sin redegørelse vedrørende PET for 2021

Tilsynet med Efterretningstjenesternes årlige redegørelse vedrørende Politiets Efterretningstjeneste (PET) for 2021 er i dag blevet offentliggjort. Årsredegørelsen indeholder overordnet set resultaterne af de kontroller, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ført med PET i 2021.

Det fremgår blandt andet af årsredegørelsen, at PET har nedbragt efterslæbet af sager i PET’s journalsystem, som ikke er rettidigt revideret, at PET har tilrettelagt og gennemført sin interne kontrol tilfredsstillende, og at PET’s arbejde på flere områder ikke har givet anledning til bemærkninger fra tilsynet.

Årsredegørelsen indeholder dog også en række punkter, som giver tilsynet anledning til at udtale kritik af PET eller komme med anbefalinger til ændringer.

”I PET tager vi kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne meget alvorligt, og forsøger at drage mest mulig læring af den. Derfor vil vi også gennemgå redegørelsen meget nøje og følge op i forhold til de kritikpunkter, der giver anledning hertil. Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste er det blandt andet PET’s opgave at indsamle, opbevare og behandle information for at kunne forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser. Med antallet af oplysninger, som behandles i PET, kan det ikke undgås, at der sker fejl. Men vi kan altid blive bedre, og det arbejder vi hele tiden på”, siger Rasmus Kieffer-Kristensen, der er juridisk chef i PET.

 

Kontrol med PET’s overholdelse af slettefrister i journalsystemerne

I årsredegørelsen peger tilsynet blandt andet på, at PET – på trods af, at kontrollen for 2021 viser en forbedring i antallet af rettidigt slettede og forlængede sager – fortsat har vanskeligheder med at iagttage lovgivningens krav om, at sager i tjenestens journalsystem skal slettes eller forlænges, når den overordnede slettefrist udløber. Det følger af PET-loven, at PET som udgangspunkt skal slette oplysninger om personer, som er tilvejebragt som led i en undersøgelse eller efterforskning mod sådanne personer, hvis der ikke er kommet nye oplysninger i en sag inden for de seneste 15 år.

Tilsynet har også tidligere i sine årsredegørelser, herunder senest i årsredegørelsen for 2020, generelt påpeget PET’s udfordringer med overholdelse af slettefrister i journalsystemet. Problemstillingen skal blandt andet ses i lyset af, at korrekt sletning af oplysninger i praksis forudsætter en manuel gennemgang af store datamængder og gennemførelse af en lang række manuelle processer. Disse processer er vigtige for at sikre, at PET sletter de rigtige oplysninger og beholder de oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af PET’s opgaver.

”Det er vigtigt at holde sig for øje, at kritikken ikke handler om, at PET bevidst omgår reglerne om sletning af oplysninger. PET benytter ikke de konkrete oplysninger aktivt, men det har vist sig vanskeligt for PET at opbygge et system, som effektivt sikrer, at sletning altid sker rettidigt”, siger Rasmus Kieffer-Kristensen.

PET har i lyset heraf i de senere år gennemført en række ændringer af sletteprocedurerne og tilført flere ressourcer til revisionsarbejdet. Det er PET’s vurdering, at de igangsatte tiltag virker efter hensigten, hvilket understøttes af tallene i årsredegørelsen, som viser, at der – uanset fortsat kritik fra tilsynet – er sket betydelige fremskridt. Tilsynet har ved kontrollen i 2021 fundet, at PET i to procent af de sager, som var udtrukket til kontrol, ikke rettidigt havde taget stilling til, om sagerne skulle slettes eller forlænges. Da Tilsynet forrige år foretog en tilsvarende stikprøvekontrol af sager fra PET’s journalsystemer, viste kontrollen, at PET i 16 procent af de udtrukne sager ikke rettidigt havde taget stilling til spørgsmålet om sletning eller forlængelse af sagen.

”Vi er ikke helt i mål endnu, men vi har trods alt nedbragt fejlprocenten fra 16 til 2 procent i forhold til sidste år, og det viser, at vi har ”knækket koden”. Vi ønsker selvfølgelig at komme helt i mål, og derfor arbejder vi også fokuseret videre på at forbedre sletteprocesserne og styrke IT-understøttelsen. Vores akilleshæl er fortsat, at processerne i vidt omfang er bundet op på tunge manuelle processer, hvor risikoen for fejl er stor,” siger Rasmus Kieffer-Kristensen.

Som del af den seneste flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden fik PET bevilliget midler til at gennemføre en modernisering af PET’s IT-platform. I den forbindelse spiller kontrolarbejdet en vigtig rolle.

”Den digitale udvikling og stigende informationsmængder er en stor udfordring for os. Det gælder både, når vi som efterretningstjeneste skal finde ”nålen i høstakken”, men også når vi skal ”rydde op i høstakken” og slette oplysninger, vi ikke har brug for. Vi arbejder dog intensivt på at styrke vores IT-systemer, så sletning og kontrol fremadrettet i langt højere grad sker automatisk. Men PET’s IT-systemer er komplekse og indeholder store mængder data. Derfor forventer vi først at have en ny og forstærket IT-platform på plads i 2025.”, siger Rasmus Kieffer-Kristensen

 

Opfølgning på tilsynets kontroller af PET

Tilsynet følger årligt op på, i hvilket omfang PET har gennemført eller fulgt de ændringer og anbefalinger, som tilsynet er kommet med – herunder ændringer og anbefalinger fra 2018-2020. Ifølge tilsynet har PET i 10 tilfælde gennemført tilsynets anbefalinger, mens PET endnu ikke har gennemført 8 af tilsynets anbefalinger.

Tilsynets konklusioner er illustreret i en figur øverst på side 23 i årsredegørelsen, hvor de røde bjælker viser anbefalinger, som PET ifølge tilsynet ikke har gennemført, og de grønne bjælker viser, hvornår en anbefaling er gennemført. Det er PET’s opfattelse, at tilsynets fremstilling ikke er giver et retvisende billede af den aktuelle situation, idet flertallet af de anbefalinger, som fremstår som røde, er gennemført.

”Figuren viser et øjebliksbillede fra 2020, og syv ud af de otte anbefalinger, der er nævnt i årsredegørelsen, er siden gennemført eller forventes at blive gennemført senere i år. En enkelt anbefaling forventes dog først implementeret næste år. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi altid følger systematisk op på tilsynets anbefalinger,” siger Rasmus Kieffer-Kristensen.

 

PET’s sagsbehandlingstid

Tilsynet retter i årsredegørelsen for 2021 kritik af PET’s sagsbehandlingstid i forbindelse med en række konkrete kontroller.

Den skarpeste kritik omhandler en kortlægning af PET’s IT-landskab, som har haft en sagsbehandlingstid på 480 arbejdsdage, hvilket tilsynet finder overordentligt kritisabelt. Forud for kontrollen havde PET selv igangsat en større ekstern undersøgelse, som blandt andet omfattede det samme område. PET gik derfor allerede fra modtagelsen af tilsynets anmodning i dialog med tilsynet med henblik på, at tilsynet fik mulighed for at bidrage til og påvirke tilrettelæggelsen af den igangsatte eksterne undersøgelse, ligesom tilsynet senere fik adgang til relevante dele af undersøgelsens resultater. Der var derfor løbende dialog med tilsynet om sagen.

”Vi er ærgerlige over forløbet. Selvfølgelig er en sagsbehandlingstid på 480 dage for lang tid, men en væsentlig del af forklaringen er, at PET – for at undgå ressourcespild – ønskede at inddrage resultatet af en allerede igangsat ekstern undersøgelse af det samme område i forhold til tilsynets kortlægning. Det havde PET en løbende dialog med tilsynets sekretariat om, og derfor er vi også kede af at få så hård en kritik. Det vil vi nu tage en dialog med tilsynet om, så vi undgår, at sådan en situation opstår igen”, siger Rasmus Kieffer-Kristensen.

 

Øvrige kritikpunkter

I årsredegørelsen for 2021 omtaler tilsynet herudover blandt andet en kontrol af PET’s behandling af fysiske dokumenter, hvor tilsynet konstaterede, at PET i seks tilfælde – svarende til 20 procent af de udtrukne sager – behandlede materiale klassificeret YHEM (”YDERST HEMMELIGT”) i strid med tjenestens interne retningslinjer.

Der var tale om seks dokumenter, som var opbevaret i et andet sikkerhedsskab end det skab, hvor dokumenterne i PET’s IT-system var registeret til at være opbevaret. Dokumenterne blev hele tiden behandlet og opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt, uden at uautoriserede personer havde adgang til dem.

Øvrige kritikpunkter fra tilsynet i årsredegørelsen for 2021 vedrører blandt andet godkendelsesprocessen for indhentning af psykiatriske oplysninger, manglende overholdelse af reglerne om lovlig politisk virksomhed og behandling af personoplysninger i såkaldte transitsystemer.

 

Læs mere om Tilsynet med Efterretningstjenesterne

 

Læs årsredegørelsen for 2021 vedrørende PET

 

 

Fakta om PET-lovens og UET-lovens bestemmelser om tilsynets årlige redegørelser:

Tilsynet med Efterretningstjenesterne er et særligt kontrolorgan, der fører kontrol med, at blandt andet PET og FE behandler oplysninger om fysiske og juridiske personer i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herom i lov om Politiets Efterretningstjeneste og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) samt regler udstedt i medfør heraf. Der henvises til kapitel 9 i PET-loven og kapitel 7 i FE-loven. PET har en tæt, løbende dialog med tilsynet om, hvordan kontroller gennemføres, og det sikres, at PET lever op til gældende regler og retningslinjer.

Tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og afgiver årlige redegørelser om sin virksomhed vedrørende blandt andet PET og FE til henholdsvis justitsministeren og forsvarsministeren. Årsredegørelserne skal offentliggøres, og regeringen skal forud for offentliggørelsen forelægge redegørelserne for Folketingets Udvalg med Efterretningstjenesterne, jf. § 2 a, stk. 2, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven). Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at redegørelserne vil kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og regeringen, og at redegørelserne således skal sendes til udvalget forud for deres offentliggørelse.

Pressekontakt

E-mail: presse@pet.dk

Telefon: (+45) 2129 0500

21. marts 2024

PET

Terrortruslen mod Danmark er skærpet

Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet alvorlig, som er niveau fire ud af fem. En række forhold i 2023 - primært sager om opfattede krænkelser af islam samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har dog medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Det vurderer Center for Terroranalyse (CTA) i den årlige "Vurdering af terrortruslen mod Danmark". CTA vurderer desuden, at disse dynamikker fortsat vil få afgørende betydning for trusselsbilledet i 2024.

14. marts 2024

PET

Indsatsgruppe afleverer anbefalinger om håndteringen af truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede

Den indsatsgruppe, der siden 2020 har arbejde med tiltag til at styrke indsatsen over for indsatte og løsladte terrordømte og radikaliserede i Danmark, har afleveret sin anden delrapport til justitsministeren med anbefalinger til, hvordan Danmark bedst håndterer truslen fra løsladte terrordømte og radikaliserede. I spidsen for indsatsgruppen er Henrik Bjelke Hansen, tidligere kontraterrorchef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

26. februar 2024

PET

Københavns Politi og PET's fælles efterforskning af sprængningerne af Nord Stream indstilles

Der er ikke det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark i forbindelse med sprængningerne af Nord Stream 1 og 2, og derfor indstiller Københavns Politi den strafferetlige efterforskning af sprængningerne.