Hybride trusler kombinerer militære og ikke-militære samt skjulte og åbenlyse midler, herunder desinformation, cyberangreb, økonomisk pres, indsættelse af irregulære væbnede grupper og brug af regulære styrker. Hybride metoder bruges til at sløre grænserne mellem krig og fred og forsøger at så tvivl i befolkningen. De har til formål at destabilisere og underminere samfundet.
NATO 2024
Truslen mod Europa
I Europa har der i den seneste tid været en lang række hybride russiske angreb mod forskellige organisationer og virksomheder. Der har bl.a. været brandstiftelse mod Ukraine-relaterede mål i Storbritannien og hærværk og spredning af russisk desinformation i flere baltiske lande. I Tyskland og Tjekkiet har Rusland også stået bag cyberangreb. Læs om sabotagetruslen og læs mere om truslen fra påvirkning.
Styrk modstandskraften i egen sikkerhedsorganisation
Formålet med de hybride virkemidler er som nævnt at destabilisere og underminere samfundets sammenhængskraft. Der er derfor behov for, at samfundets organisationer gøres mere robuste. Myndighederne, private virksomheder og frivillige organisationer skal forbedre deres evne til at modstå hybride virkemidler og tænke sikkerhed ind i deres daglige arbejde. De relevante myndigheder, organisationer og virksomheder skal til det formål bibringes den nødvendige viden for at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
I PET bidrager vi til at udbrede kendskabet til truslen og mulighederne for at håndtere den.
Robuste sikkerhedsorganisationer bidrager til at styrke den nationale sikkerhed. Danske virksomheder og organisationer gør allerede meget for at imødegå eksempelvis indbrud, brand, netværksforstyrrelser og håndtering af misinformation; tiltag som alle bidrager til at forebygge fx sabotage. Det er desuden vigtigt at have faste procedurer for at rapportere både internt og til politiet, hvis man oplever noget usædvanligt.
|
Meld mistænkelige hændelser internt og til politiet Mistænkelige hændelser bør meldes til politiet og der bør samtidig føres løbende log over sikkerhedshændelser, så organisationen kender normalbilledet internt såvel som eksternt. |
Som det fremgår af figuren ovenfor kræver god sikkerhedsledelse en forståelse af roller og ansvar, sikkerhedsplaner og afrapportering, sikkerhedskultur og krisestyring.
- Effektiv sikkerhedsledelse kræver en klar definition af roller og ansvar. Roller og ansvar bør være tydelige på tværs af organisationen, og mandatet for, hvem der skal kunne træffe sikkerhedsbeslutninger, skal være fastlagt. Det overordnede ansvar skal være placeret på rette ledelsesniveau.
- Sikkerhedsplanen og løbende afrapportering til ledelsen rammesætter en organisations overordnede sikkerhedsarbejde. Sikkerhedsplanen har til formål at dokumentere de retningslinjer og tilgange som er implementeret i jeres virksomhed. En central komponent er regelmæssig afrapportering til den øverste ledelse om sikkerhedsarbejdet.
- En god sikkerhedskultur er vigtigt for at sikre, at sikkerhed er et opmærksomhedspunkt i alles arbejde. God sikkerhedskultur forudsætter, at ledelsen kommunikerer klart og tydeligt om, hvorfor sikkerhed er en prioritet i jeres organisation. Dermed skabes en fælles forståelse for vigtigheden af nye tiltag og hvem, man kan melde hændelser ind til.
- Krisestyring er en central del af den robuste sikkerhedsorganisation. Når en risiko indtræffer, eller når en uforudset hændelse rammer og bliver til en egentlig sikkerhedshændelse, er det afgørende, at I er klar til at håndtere dette. Krisestyringen kan med fordel hægtes op på allerede etablerede beredskabsplaner, således at den centrale ledelse er klar til at træde sammen ved en sådan hændelse.
Læs vores uddybende vejledning om god sikkerhedsledelse
Få inspiration til beredskabsplanlægning og sikkerhed
Der findes en række råd og vejledninger fra myndighederne, som kan bruges til at styrke modstandskraften i organisationer og virksomheder overfor hybride trusler.